Grøn omstilling: Omdan regn til drikkevand
I 2023 er fokusset på bæredygtighed større end nogensinde før. For mange af os gennemsyrer det efterhånden store dele af vores livsstil. I denne forbindelse er det nu du som virksomhedsejer eller bygherre skal hoppe med på den grønne bølge og omdanne regn til drikkevand.
Der er mange måder, hvorpå man kan leve grønt og bæredygtigt. Én af dem er ved at genbruge regnvand til drikkevand eller vand til haven. Dette koncept kan du nemt blive en del af ved at bestille et regnvandsanlæg til nedgravning til nybyggeri af boliger såvel som virksomheder. På den måde sparer man ikke bare penge på vandforbruget, men man gør også en positiv forskel for klimaet og vandbeholdningen.
Regnvandsanlæggets små mirakler
Som nævnt er regnvandsanlæg til nedgravning en god mulighed for at spare penge på vandforbruget. Det er ikke bare i de private boliger, at disse anlæg kan være en god investering, men særligt også i erhvervssammenhænge. Men hvad er et regnvandsanlæg helt præcist, og hvordan fungerer det?
Helt basalt er et regnvandsanlæg et totalt system til genbrug af regnvand, og det består af en række elementer. Først og fremmest består anlægget af en opsamlingsstank, som graves ned. Denne tank har til formål at opsamle regnvandet, så det ikke går til spilde, men kan genbruges. Derudover består anlægget af en filterindsats samt en pumpe, rør og vandudtag.
Et regnvandsanlæg fungerer ved, at regnvand ledes fra en bolig eller en virksomheds tag ned i opsamlingstanken. Det passerer således gennem nedløbsrørene og finder vej ned i tanken - i stedet for blot at gå til grunde i kloakken. På den måde kan vandet genbruges til husholdning, havearbejde eller lignende.
Individuelle regnvandsløsninger til ethvert behov
Der findes ikke bare én, men mange forskellige regnvandsløsninger, hvorfor alle kan få glæde af dem i det private såvel som på arbejdspladsen. Hos Genvand ApS får danskerne således skræddersyet løsninger, der passer til deres individuelle behov.
Det kan fx være placeringen af rørene, der er forskellig. Således kan rørene føres fra opsamlingstanken og derhen, hvor du gerne vil bruge vandet - hvad end det er i boligen eller i haven. Uanset hvilken løsning du vælger, kan du være sikker på, at det gør en positiv forskel for både økonomien og klimaet.
Ja, faktisk kan du spare helt op til 50 % af drikkevandsforbruget. Derudover kan du spare både vaskemiddel og skyllemiddel, når du benytter regnvand i vaskemaskinen. Sidst, men ikke mindst, kan regnvand benyttes til at skylle ud i toilettet, hvormed du kan skære ned på brug af rengøringsmidler til kalkfjerning.