Fortsæt til indhold
Direkte

Kæmpe vækstpotentiale i e-mail markedsføring

I en tid med skærpet konkurrence gælder det for danske virksomheder om at finde de marketingskanaler, der giver størst afkast. Og her kan systematiseret brug af e-mail marketing være et vigtigt vækst-lokomotiv.

E-mail markedsføring er langt fra noget nyt fænomen, men gjort rigtigt på baggrund af analyser af flow og købsadfærd giver den direkte markedsføring øget vækst, mere salg og kunder, der vender tilbage.

Væksten: 335%

Et af de firmaer, der har specialiseret sig i e-mail marketing gennem målrettede handleplaner og strategier, er e-mail marketingsbureauet Poetype i Horsens.

Poetype har blandt andet hjulpet e-commerce virksomheden ALLBUY, som sælger design og møbler til hjemmet, med en fremtidssikret og innovativ strategi for virksomhedens brug af e-mail marketing. Som resultat er virksomhedens omsætning, når man ser på e-mail marketing alene, vækstet med 335 procent på bare otte måneder.

Med e-mail marketing som lokomotiv har virksomheden yderligere oplevet en stigning i konverteringsraten på tværs af webshoppen på 16 procent og en 35 procent højere genkøbsrate blandt eksisterende kunder.

“ALLBUY mærkede, som mange andre virksomheder, stigende priser på betalt annoncering, men i stedet for at lade sig bokse på, tog de tyren ved hornene og valgte et medie, de selv har mere indflydelse på. Kunden har altid været i fokus hos ALLBUY, og det var vigtigt, at det princip fortsatte”, forklarer direktør i Poetype, Oliver Seiffert.

Flowet gør udslaget

Ifølge Oliver Seiffert, skyldes den enorme vækst i resultatet fra e-mail marketing hos blandt andre ALLBUY et nøje tilrettelagt samspil mellem værdiskabende og datadrevne tilgange og brug af automation, hvor afsendelse af e-mails systematiseres og automatiseres.

“På baggrund af vores udfærdigede strategier og handleplaner kan vi eksekvere fx e-mail automationskampagner, der sikrer en kontinuerlig afsendelse af e-mails med minimal indsats for at øge afkastet. Når automatiseringen er på plads, knytter vi funktionen op på udvalgte parametre, som skaber netop det flow, kunden ønsker sig. Og når flowet og opsætningen er skabt, hjælper vi med at udfærdige content til flowet”, forklarer Oliver Seiffert.

Mersalg gennem viden om kunderne

For at kunne skabe de rette automationer og tilknyttede flow skal en virksomhed have viden om sine kunder i form af data. I eksemplet fra ALLBUY har Poetype koblet ALLBUY’s eget købssystem, Shopify sammen med e-mailsystemet Klaviyo.

Herved synkroniseres produktkataloger, ordredata og kunder i realtid og giver virksomheden mulighed for at lave personlige kampagnemails på baggrund af den enkelte kundes købsadfærd. Derudover bruges de indsamlede datapunkter fra samkøringen af systemerne til at genere nye flows.

“Et godt eksempel er, at vi med god succes har lavet en automation på baggrund af Klaviyo’s ”next predicted purchase date”, hvor Klaviyo’s AI beregner, hvornår en kunde er mest tilbøjelig til at lave det næste køb”, forklarer Oliver Seiffert fra Poetype.

Den vigtige timing

Når det kommer til e-mail markedsføring er den rette timing helt afgørende. Ved at opsætte strategier og bruge de indsamlede data aktivt og lave automationer med fokus på kundeadfærd og segment, kan fx webshops sikre, at deres markedsføring personliggøres og sendes ud til kunder, hvor det er mest relevant – og når det er mest relevant.

“I en tid, hvor konkurrencen skærpes og markedsdynamikken ændrer sig, gælder det om at benytte de marketingskanaler, som giver det største afkast, og her er e-mail marketing et godt bud, når man får hjælp af professionelle all-in-one aktører som os”, lyder det fra Oliver Seiffert fra Poetype.

Klaviyo er en verdens førende e-mail platforme og denne case er Danmarks første officielle succes case som eksemplificerer mulighederne indenfor e-mail marketing når der står specialister som Oliver og holdet hos Poetype bag.