Fortsæt til indhold
Direkte

Hvorfor være medlem af en fagforening?

Lige så snart man træder ind på arbejdsmarkedet, så er det en stor fordel at være medlem af en fagforening. De fleste nyuddannet ved, hvor vigtigt det er at være medlem af en a-kasse, da fordelene ved at være medlem af en a-kasse er rimelig tydelig. Når man bliver medlem af en a-kasse, mens man studerer, så er man sikret en økonomisk støtte fra den dag, man er færdiguddannet. Lidt sværere kan det være at få øje på fordelene ved at være medlem af en fagforening, men fordelene er der!

En fagforening er et branchespecificeret fællesskab

Som medlem af en fagforening er man først og fremmest medlem af et fællesskab. Den største forskel på en fagforening og en a-kasse er, at man ikke modtager økonomisk støtte fra en fagforening. Som medlem af en fagforening er man derimod garanteret juridisk støtte.

Fagforeningernes vigtigste formål er at varetage lønmodtagernes interesser. En fagforening støtter dig, hvis du render ind i problemer eller uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet. Som nyuddannet har man mange år på arbejdsmarkedet at se frem til, og derfor er det også uundgåeligt, at man ikke på et eller andet tidspunkt i sit arbejdsliv render ind i problemer eller uoverensstemmelser, som man ikke kan eller vil løse alene. Det kan eksempelvis være, hvis man bliver uretmæssigt fyret, eller man bliver nødsaget til at sygemelde sig i længere tid. Via din fagforening kan du få juridisk rådgivning af eksperter indenfor din branche.

De fleste fagforeninger er branchespecificeret, hvilket vil sige, at fagforeningerne er specialister indenfor et særligt fagområde. Af den årsag kan du være sikker på, at du altid modtager eksperthjælp, som har stort kendskab og faglig viden indenfor netop dit arbejdsfelt.

Bedre forhold på arbejdspladsen

Der kan være mange grunde til, at man kan få brug for en fagforening, og derfor bør man melde sig ind i en fagforening, når man træder ind på arbejdsmarkedet. Det er frivilligt om man vil være medlem af en fagforening eller ej, men der er særligt én fordel, som er værd at have in mente, når man overvejer, om man skal melde sig ind i en fagforening.

Som medlem af en fagforening er man sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Ordentlige løn- og arbejdsvilkår er ikke noget, man bør tage for givet. Du kan også altid bede din fagforening om hjælp til at forhandle bedre løn eller bedre vilkår.

Det er i høj grad fagforeningerne, der er at takke for de overenskomster, der er på arbejdsmarkedet i dag, men fagforeningerne kæmper stadig for at gøre forholdene endnu bedre for lønmodtagerne.

Hvilken fagforening skal du vælge?

Rigtige mange fagforeninger er branchespecifikke, hvilket vil sige, at de kun optager medlemmer indenfor dette område af arbejdsfelt. Det gælder dog ikke alle fagforeninger, da der også findes tværfaglige fagforeninger, man kan være medlem af. Hvilken fagforening man skal vælge, afhænger derfor af, om man vil være medlem af en branchespecifik fagforening eller en tværfaglig fagforening. Valget er heldigvis helt dit eget. Hos Allefagforeninger.dk kan du se en samlet oversigt over fagforeninger, så du lettere kan overskue hvilken fagforening, der virker som den rette for dig.