Guide til campingferie i Danmark anno 2020
Rejsemulighederne i sommeren 2020 er fundamentalt ændret, og det betyder, at mange danskere ser frem mod en sommerferie tilbragt i Danmark. Campingferien forventes at blive en af de mest populære ferieformer denne sommer – Vi klæder dig på til en sommer i det fri.
Campingferien er for mange en ferie lig med frihed og masser af frisk luft. Det er en traditionsbunden ferieform, og mange af de erfarne campister er trofaste overfor deres favorit-campingplads og ikke mindst deres yndede stamplads.
I år kan de erfarne campister med rimelighedforvente, at der vil være nogle nye ansigter på campingpladsen, og flere af disse nye ansigter vil formentlig være afsted på deres allerførste rigtige campingferie.
Det er altid godt med nogle gode råd til oplevelser, man kaster sig ud i for første gang. For hvordan er det nu lige med camping? Hvordan forbereder man sig til en campingferie? Og hvad koster en uge på camping egentlig i Danmark? Det ser vi nærmere på i artiklen her.
Hvordan forbereder man sig til en campingferie?
Som enhver anden ferieform skal man selvfølgelig først og fremmest have styr på de absolutte essentials, når man pakker kufferten. Det tæller kreditkort, evt. rejseforsikring, personlig pleje, tøj – og i år – også gerne noget håndsprit.
Den del har de fleste af os styr på. Men udover de absolutte nødvendigheder, så er der en række overvejelser, man skal gøre sig, og som er særlige for camping.
Først og fremmest skal man beslutte, hvordan man vil overnatte på campingpladsen. Det kan foregå i telt, campingvogn, teltvogn, autocamper eller måske en hytte, som stilles til rådighed af campingpladsen.
Teltet er naturligvis den billigste overnatningsmulighed, mens campingvogn og autocamper er mere bekvemme og giver en større frihed til at tage på dagsture eller flytte plads undervejs på ferien.
Mad og forplejning under campingferien
Mange campister vælger at lave mad selv på ferien. Hvis man rejser med en campingvogn, har campisterne ofte et lille køkken til rådighed, mens nogle telt-gæster benytter pladsens køkkenfaciliteter eller medbringer et Trangia-sæt eller lignende til at tilberede maden.
Endelig vælger nogle campister at købe mad på campingpladsen eller på omkringliggende restauranter. Hvad du vælger er helt op til, hvilken type campingferie du ønsker.
Hvilken campingplads skal du vælge?
Destinationen er formentlig Danmark for de fleste campister i sommeren 2020, men hvor i Danmark skal du hen? Det er det store spørgsmål. Vil du være nær badevandet? Eller opleve skovens dybe stilhed om aftenen? Valget er dit.
Der findes rigtig mange campingpladser rundt omkring i Danmark, og prisen varierer meget afhængigt af niveauet af “luksus” på campingpladsen. Lav noget research og find en campingplads, som passer til de ønsker, I har om en ferie i Danmark.
Hvad koster en campingferie?
En af de helt store fordele ved en campingferie er, at det er en meget billig måde at holde ferie på. Prisen for overnatning er meget billigere end på et hotel i Sydspanien, og hvis man laver sin egen mad, kan man komme på en uges ferie for et relativt lille beløb.
En familie bestående af to voksne og to børn kan i gennemsnit forvente at betale 2.000 til 3.000 kr. for en uge på campingferie i Danmark. Hertil kommer naturligvis mad og forplejning, udgifter til aktiviteter og eventuelle udgifter til selve anskaffelse af telt, campingvogn osv.
Læs mere om, hvad det koster at campere og se campingpladser priser i Danmark og Europa i artiklen her.
Skal du købe en ny campingvogn?
Hvis det er første gang, at du skal gå campingferie, så har du nok ikke en campingvogn eller autocamper endnu. I det tilfælde er det en god idé at leje en campingvogn på din første ferie, så du kan se, om ferieformen er noget for dig og din familie.
Hvis det er en glædelig oplevelse, kan du så overveje, om du skal købe din egen campingvogn eller autocamper. Campingvognen kan – ligesom en bil – købes brugt eller ny, og den kan finansieres gennem et lån eller købes kontant.
En campingvogn kan dog være en forholdsvis stor udskrivning, og derfor vælger mange at tage et lån, når de skal købe en campingvogn. Et lån til campingvogn fungerer på mange måder ligesom et billån, men du kan ofte få en længere løbetid på dit lån til campingvognen, fordi en campingvogn typisk ikke nedslides i samme tempo som en bil.
Som med ethvert andet lån, gælder det, at du undersøger din økonomi grundigt og finder dit rådighedsbeløb, inden du forelsker dig i en campingvogn, som du måske ikke har råd til.