Få en flot ny græsplæne
Nyt græs til din have? Rullegræs er en ny trend inden for gartneri, hvor græsset dyrkes efter bedste forudsætninger, for så at blive rullet ud i haven. Hvis du er træt af en slatten græsplæne år efter år, så kan der være grønt græs i vente ved at læse videre.
Græsset er altid grønnere på den anden side. Sådan siges det. Over hækken kan du se naboens plæne altid har en flot, grøn farve, der skinner ud over hele kvarteret. Din egen græsplæne er til gengæld ikke værd at samle på. Efter en hård vinter ser græsplænen bare ikke pæn ud med jordknolde, brune pletter og muldvarpeskud. Og så er der langt mere mos, end der er græs.
Du skal pleje din græsplæne
Det kan være svært at dyrke en ordentlig græsplæne. Tænk bare på græsset i Parken, der ofte har brune, græsløse pletter efter koncerter og fodboldkampe. Det er ikke kønt at se på, og fodbolden bliver også derefter. Af samme grunde har golfbanerne rundt om i landet også oppassere og gartnere ansat til kun at tage sig af græsset. Selvom det ser let ud, er græsset bare ikke så nemt at dyrke, som man skulle tro. Og da slet ikke hvis det skal se ordentlig ud. Mange haveejere kender til problemet, og hvert år er det samme problem.
Der kan være mange årsager til at græsset vokser flot og grønt på den anden side af hækken og din have ligner en åben slagmark. Hvis din have står meget i skygge, så er det gode forudsætninger for, at mos tager over. Og når først der er meget mos, er det ekstra svært for græsset at vokse. Det er slidsomt arbejde at fjerne, men det kan lade sig gøre. Du kan selvfølgelig også vælge at fjerne høje træer og andre vækster og buskadser, der skygger for solen, men det kan også blive dyrt i sidste ende.
Derefter kan du så nye græsfrø oveni det gamle. Det anbefales, at man gøder jorden op til fire gange om året. Det kan gøres enten med kunstgødning eller naturgødning, og der er fordele og ulemper ved begge slags. Derudover kan man strø kalk ud over græsplænen, så optager den bedre næring fra jorden. Det kan dog hurtigt blive for meget for græsset, så det anbefales, at man er forsigtig, når det kommer til kalk.
Græsset er grønnere, når det rulles
Det kan være en langsommelig proces at plante sit eget græs, og der kan gå måneder, før man ser frugten af sit arbejde. Det findes der heldigvis en hurtig og nem løsning på. Rullegræs eller færdiggræs, som det også hedder, kan være løsningen for netop din brune have.
Det er ret enkelt. Græsset bliver dyrket og plejet af professionelle fagfolk på marker rundt omkring i Danmark. så bliver det simpelthen rullet sammen som en rullemadras og transporteret ud i landet. Så bliver det simpelthen rullet ud haverne. Hvis jorden ikke er for tør, så etableres den hurtigt i jorden, og din græsplæne kommer til at fremstå som helt ny.
Det hele er gjort på forhånd, og du skal således ikke spekulere på mos eller ukrudt. Græsset bliver skåret og tilpasset hver enkelt have et par dage i forvejen for at sikre den bedst mulige græskvalitet. Det kræver forberedelse, til gengæld får du også den bedst mulige græsplæne for en overskuelig pris, der kan holde langt ind i efteråret. Find bl.a. rullegræs pris her og læs mere om, hvordan det foregår.
Forbered dig i god tid
Selvom rullegræs er den nemme og hurtige løsning, når det kommer til græsplæner, så skal man stadig gøre sig visse forberedelser. Når det kommer til haven, kræver det selvfølgelig altid forarbejde. Vejret kan have meget at sige, og det er afgørende, at både rullegræsset og jorden i haven har den rette mængde fugt, så det lettere klæber sammen, når det rulles ud. Det er også vigtigt, at småsten og ukrudt fjernes på forhånd for ikke at forstyrre sammenklæbningen.
Ligesom når man lægger gulvtæpper, er det en god idé at bestille lidt flere kvadratmeter, end du umiddelbart har behov for. Fejl kan ske, og hvis uheldet skulle være ude, så er det altid rart at have lidt ekstra i baghånden. På den måde undgår du de store brune pletter i haven, der ikke er så pæne at se på.
Hvor en almindelig græsplæne kun kan sås fra april til oktober, så kan rullegræsset lægges året rundt, så længe der ikke er frostgrader. Det anbefales dog, at græsset bliver lagt om sommeren, hvor vejret er bedst muligt. Der er gode muligheder for både at få professionel hjælp, men du kan også gøre det selv, hvis du har modet til det.