Fortsæt til indhold
Direkte

Mutti Tomat – Din bæredygtige leverandør af tomatprodukter i hverdagen

Det har aldrig været mere populært at tage bæredygtige valg i hverdagen. At leve bæredygtigt er ikke bare noget, vi gør for hinanden, men også for kloden.

Vi bliver pålagt at skulle indtænke bæredygtigheden i hverdagen – både fra vores nærmeste, men også fra bekendte og politikerne på Christiansborg. Det er dog ikke bare i privatlivet, vi kan finde et stigende fokus på bæredygtigheden. Virksomheder underlægges strammere rammer for, hvordan de interagerer eller bruger miljøet.

En af disse virksomheder er Mutti, der laver tomatprodukter til din madlavning. På de gængse hylder i supermarkedet, kan du finde ”Mutti Tomat” – flået såvel som hakkede, samt Mutti tomatpuré, Mutti tomatkoncentrat og deres Mutti Passata produkter, der er færdiglavet tomatsovs på flaske.

I den følgende artikel vil vi fortælle om, hvordan en produktionsvirksomhed som Mutti, har inkorporeret bæredygtige tiltag, der skåner vores miljø og fremmer en grønnere omstilling.

Et bæredygtigt landbrug sikrer høj kvalitet for Mutti tomater

Mutti er en traditionsrig virksomhed, der har sine rødder i Italien. Deres produkter bruges oftest også til italienske retter, men de kan også bruges i retter, hvor tomat spiller en hovedrolle.

Kvalitet har altid været en mærkesag for Mutti. Når Mutti tomaterne er ens primære produkt, er kvaliteten kun så god som det område, hvor tomaterne gror og høstes. Derfor har Mutti introduceret et mere bæredygtigt landbrug, der giver de bedste forudsætninger for miljøet og biodiversiteten i områderne.

Ved hjælp af to initiativer har Mutti fremtidssikret deres landbrug ved at fokusere på bæredygtighed i alle arbejdsprocesser. Disse initiativer giver mening, både for virksomheden, men også for miljøet.

Spar på vandet – det gør Mutti!

Det første initiativ inkluderer et omfattende fokus på at spare på vandet.

Vand er som bekendt en ressource, der findes i begrænsede mængder – især med henblik på den globale opvarmning. Tiltaget modarbejder en tendens i branchen, hvor der bliver vandet meget mere end nødvendigt. Hos Mutti står det dem meget nært at værne om de områder, hvor deres tomater gror. Det betyder, at der kun bliver vandet i det omfang, som er nødvendigt for Mutti tomater.

Automatiseret høst skåner miljøet og medarbejderne

Det andet initiativ bunder i en gennemgribende nytænkning af, hvordan Mutti tomater høstes.

Høstsæsonen har tidligere været en fysisk hård tid for medarbejderne. Det skyldes, at det primært var manuelt arbejde, der kunne efterlade medarbejderne udnyttede, trætte og slidte. Eftersom denne metode ikke anses som værende bæredygtig, har Mutti automatiseret størstedelen af høstprocessen.

Her er der introduceret store maskiner, der kan høste alle tomater til deres produkter– uanset om det er Mutti tomater, cherrytomater eller ”baby roma tomater”. Det er selvfølgelig med fokus på en kompromisløs kvalitet, der kendetegner Mutti’s tomatprodukter.

Øget fokus på leverandører og deres medarbejdere

Størstedelen af Mutti’s leverandører findes i Sydeuropa.

De har alle indvilget i at underskrive en etisk arbejdsklausul, hvor medarbejdernes sikkerhed og tryghed sikres. Denne støttefunktion giver leverandørerne en klar besked om, at hos Mutti sættes der altså krav.

Leverandørerne bliver løbende besøgt af en uafhængig tredjepart, der sikrer, at klausulen efterleves tilstrækkeligt. Dertil er der også etableret et anonymt rapporteringsværktøj, der giver medarbejdere hos leverandører mulighed for at indberette fejl og mangler hos leverandøren.