6 tips til at finde ud af, om jakkesæt til mænd sidder rigtigt
Ejer du et eller flere jakkesæt til mænd? Det kan være lige godt, om du skal købe et jakkesæt til mænd for første gang, eller om du er rutineret køber. Uanset hvad er det at finde den rigtige størrelse altid vigtigt. Selvom det lyder forholdsvis simpelt, er det faktisk ikke så nemt, som det lyder.
Derfor har vi samlet 6 tips nedenfor, der handler om, hvordan du kan tjekke, om de forskellige dele på et jakkesæt til mænd passer dig. Det er selvfølgelig kun tommelfingerregler, som du ikke skal følge slavisk. Der findes uendelige slags jakkesæt til mænd, og det er svært at skære dem alle over én størrelses-kam.
1: Jakkesæt til mænd skal ikke være for stramme over brystet
Faktisk skal du kunne putte din flade hånd ind under jakken på dit bryst, når jakkens øverste eller midterste knap er knappet.
Forsøger du dig med en knytnæve, skal jakkesættet til gengæld løfte sig lidt i bunden.
2: Jakkesættets skuldre skal slutte ved skuldrene
Hvis du prøver en jakke på, der er for stram eller for stor om skuldrene, vil det se helt forkert ud.
Du kan sagtens forsøge dig med en skrædder, hvis du har købt et jakkesæt, der er for stort. Men det vil typisk være mere besværligt og dyrt, end hvis du blot køber et jakkesæt til mænd, der passer dig i første omgang.
3: Knapperne skal ikke sidde under navlen
Hvis du kigger på den øverste knap (hvis der er to knapper) eller den midterste knap (hvis der er tre knapper), skal de helst ikke sidde under din navle.
Et lille bonustip: Hvis der er to knapper, knapper du altid den øverste og aldrig den nederste. Hvis der er tre knapper, knapper du sommetider den øverste, altid den midterste og aldrig den nederste.
4: Ærmerne skal nå til tommelfingrene
Som udgangspunkt skal ærmerne stoppe lige der, hvor din tommeltot forbindes med resten af din hånd.
Går du med ur, kan du få en skrædder til at lægge ærmerne op, så de passer med, at dit ur er synligt.
5: Bukserne skal ikke være for lange eller for korte
Et udgangspunkt for bukselængden kan være, at der skal være to-tre centimeters afstand fra, hvor bukserne slutter og dine sko.
Hvis du foretrækker, at dine sokker eller ankler er synlige, kan du selvfølgelig vælge kortere bukser.
6: Længden skal passe med dine hænder
Når du prøver jakkesættet på, så prøv at stå med armene hængende lige ned ad siderne. Dine knoer skal cirka være i plan med bunden af jakken.
Du kan også altid kigge på, at jakken gerne skal gå ned over din numse. Men igen handler det om, hvad du synes ser bedst ud.