Fortsæt til indhold
Direkte

Dette kendetegner fremtidens skole

Der har længe eksisteret en debat i forbindelse med måden vi uddanner børn og unge i dag. Skolen har fundamentalt fungeret på samme måde de sidste mange hundrede år, hvor eleverne sidder ned og lytter, og lærerne står op og taler. Dette er utroligt, når vi ser på, hvor meget verden har forandret sig. Det er under 15 år siden, at den første iPhone kom til Danmark, og siden den dag har verden og teknologien kun udviklet sig hurtigere – med undtagelse for skolesystemet.

Danmark har behov for innovation

Teknologien og globaliseringen har ændret verden. Danmark kan ikke længere leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter, som før i tiden. Konkurrencen er kun blevet hårdere i takt med, at verden er kommet tættere på hinanden. Kina kan producere billigere og mere end os. Vi plejede at besvare denne udfordring med uddannelse. Eftersom Danmark er et lille land, der har svært ved kun at leve af produktion, så er der behov for en bedre uddannede befolkning til at kompensere.

Men i Indien bliver der i dag uddannet mange flere ingeniører og softwareudviklere end vi kan I Danmark. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark, hvor de i Indien uddanner over 200.000 hvert år. Samtidig ligger vores uddannelsesgrad på de højere uddannelser betydelig under det, vi ser i både USA, Norge, Sverige, Sydkorea og Japan. Dette gør at Danmark har brug for at blive mere innovative end resten af verden og for at opnå dette, så har vi først behov for, at innovere måden vi uddanner børn i dag.

Fremtidens skole

Fremtidens skole har behov for at gøre tingene anderledes. Den vigtigste opgave er at fremme barnets medfødte nysgerrighed og lyst til at lære. I dagens skole skal man møde på et bestemt tidspunkt og gå på et bestemt tidspunkt. Du skal sidde på den samme plads hver dag, spørge om lov til at gå på toilettet og holde pause, når du får besked. Den sætter altså rammerne for skemaer og autoritet, hvor børn ikke kan lære at tænke og arbejde selvstændigt.

Børn skal selvfølgelig lære alle de basale færdigheder som at læse, skrive og regne. Derudover skal de lære at administrere deres egen tid og arbejde selvstændigt. Dette vil nemlig blive behovet i fremtidens arbejdsmarked, som er drevet af globalisering og teknologi.

Hvordan fremtidens skole præcis skal struktureres, er stadig uvist. Kloge hoveder som Tesla og SpaceX founder Elon Musk har allerede sat sit præg ved at åbne sin egen skole ’Ad Astra’, som har en mere eksperimenterende måde at uddanne børn. Dette involverer bl.a. ingen klassetrin og større tilgang til kreativ problemløsning uden nogen faste formler. Det er dog de færreste, der har råd og mulighederne for at få deres børn ind på denne skole i LA, hvis du dog vil give det et skud, så kan du låne til et par flybilletter her.

Vær ikke bange for forandring

Børn er forskellige. De har alle forskellige interesser og forskellige måder at lære på. Det er efterhånden en forældet tankegang at behandle eleverne som én flok, der skal modtage læring i et modul på 45 minutter. Fremtidens skole skal derfor indordne sig til den individuelle elevs behov og resultater.

Anvendelse af teknologi i fremtidens skole er et selvfølge, og for børn under 10 år er det vist også en livsnødvendighed. Dem fra den gamle skole skal derfor ikke frygte fremtiden og den teknologi som den bringer. De skal derimod begynde at se mulighederne. Der er allerede mange forældre i dag, der benytter sig af en innovativ læringsportal, der har en mere unik tilgang til deres børns læring.

Det bliver spændende, at se hvad der kommer til at ske med fremtidens skole, om hvorvidt den bliver implementeret og i hvilket omfang. Dannelsen af børn er hvert fald et vigtigt fokuspunkt for Danmark og det er derfor en relevant diskussion at tage op.