Aarhusiansk content marketing-bureau i vild vækst
TEXTA har for alvor markeret sig som en særdeles værdifuld spiller på content marketing-banen. Det relativt unge bureau har på blot få år oplevet enorm medvind og opnået et flot renommé i branchen. Dette er faktisk de primære årsager til, at de til sommer starter kontor i København.
Bag sprossevinduer i Jægergårdsgade 97 sidder et ungt og dynamisk team på 12 fastansatte og taster på livet løs – og med god grund! Det vælter nemlig ind med kundeopgaver af forskellig karakter, og på ugentlig basis bliver der jongleret med langt over 250.000 ord.
Derfor udvider TEXTA endnu en gang i 2019, og denne gang med et københavnerkontor den 1. juli, som partner Kim Søgaard Nielsen og CMO Kasper Friis skal stå i spidsen for. I en travl digital marketing-tid er det vigtigere end nogensinde før at levere relevant og inspirerende indhold til brugeren. TEXTA stræber i særdeleshed efter at imødekomme dette behov, og af disse grunde er det nødvendigt at udvide, således endnu flere kunder kan få gavn af deres kyndige ord-connaisseurs og strategiske rådgivning. Den nye afdeling skal både åbne op for flere potentielle kunder og et endnu større netværk.
En branche i enorm vækst
I en tid, hvor vi bruger lige så meget tid online som offline, stiller vi automatisk også flere krav til indholdet, vi møder – og det samme gør Google. At arbejde med content marketing handler ikke længere blot om at skrive tekster, det handler i lige så høj grad også om at have en gennemarbejdet og afbalanceret indholdsstrategi, der både tager udgangspunkt i læserne og søgemaskinerne.
Ellers risikerer virksomheder nemlig, at deres content marketing-indsatser ender som værende værdiløse eller skadende i stedet for at give en fornuftig ROI (return on investment) og øge brandværdien.
Netop TEXTA bidrager med indholdsstrategier, når de rådgiver private virksomheder såvel som offentlige institutioner om, hvordan de på bedst mulig vis får deres budskaber udover kanten og i øjenhøjde med læserne. Hvor TEXTA for få år siden udelukkende producerede tekstindhold til hjemmesider, leverer de nu også både strategisk rådgivning, korrekturlæsning og transskribering samt indhold til kataloger, brochurer og foldere.
Desuden har de en række samarbejdspartnere inden for annoncering, video- og billedeproduktion samt hjemmesidedesign, hvorfor virksomheder har mulighed for at få en pakkeløsning hos Texta.
Jyder med et højt ambitionsniveau
På blot få år er TEXTA vækstet fra omkring 20 til 50 ansatte, og de har passeret en omsætning på et tocifret millionbeløb. Det er de garvede vestjyder Peter Kragh Lauritsen, Tim Knorborg Jensen og Kim Søgaard Nielsen, der startede det hele. Sidenhen har de fået Dennis Bach Wormark med på vognen som direktør og partner.
TEXTA stræber efter at blive det førende content marketing-bureau i Danmark, og for at komme nærmere dette mål er det nødvendigt at turde satse og tænke endnu større. Derfor er de fra 1. juli ikke kun at finde i Aarhus, men også i København, hvor københavnerne forhåbentligt bliver blæst omkuld af deres jyske dialekt, enorme viden og et ambitionsniveau i verdensklasse.