Danmark – en tabernation

Hvis man vil se, hvordan en tabernation opfører sig, kan man studere debatten om skolen.

Artiklens øverste billede

Der har været stor mediedækning af den såkaldte Pisa-undersøgelse og regeringens skolereform. Men den vigtigste nyhed i Pisa-undersøgelsen har fået meget ringe omtale:

De lande, som klarer sig bedst, bruger klart færre penge per elev, end vi gør. Vi tager den lige igen: FÆRRE PENGE.

Det er altså noget andet end pengene, der gør, at en række asiatiske lande nu kører Danmark agterud.

Kulturen skal ændres

Hvad driver disse lande? En stærk tradition for faglige kundskaber. Høj disciplin og respekt for lærerens viden og autoritet. Tests af elevernes færdigheder. Vilje til at klare sig i et samfund, hvor man selv må gøre en stor del af arbejdet. Stolthed ved at udmærke sig og tjene sit land.

Asiaternes succes handler i høj grad om kulturen i skolerne. Penge er ikke ligegyldige, og Danmark bør fortsat investere meget i folkeskolen. Men selv hvis vi gør det, ender vi som globale tabere, hvis ikke kulturen ændrer sig. Denne kulturkamp har regeringen svigtet i sine ni år ved magten.

Hvad er ni gange fem?

Vi er ikke Kina. Frihed og kritisk tænkning skal fortsat præge den danske skole, og her vil kineserne gradvis tage ved lære.

Men asiaternes succes bør få os til at indse, at vi er røget katastrofalt langt ud i en manglende respekt for kundskaber, disciplin og resultater. Senest har det vist sig, at handelsskoleelever i Odense ikke har lært at gange 9 med 5! (Berlingske.dk)

Der er for meget dallerværk i den danske skole. Lærere, der kan for lidt, underviser for lidt og kommer for sent eller aflyser timer. Elever, der springer lektierne over og sms’er eller larmer i timen. Det gælder langt fra alle, men det gælder alt for mange. Andre vestlige lande har bedre styr på sagerne end Danmark.

Vinkel skriger til himlen

Hvorfor har medierne ikke intenst dyrket denne vinkel på Pisa? Den skriger til himlen.

Hvorfor har de ikke konfronteret lærernes formand, Anders Bondo Christensen, med den kendsgerning, at de manglende resultater mere handler om evne, vilje og værdier end om penge? Hvorfor er de ikke gået i flæsket på Villy Søvndals klagesange om ”nedskæringer”?

En af grundene er nok holdningen hos flertallet af journalister. De tænder meget mere på historier, der kan genere regeringen, end på historier, der kan genere det venstreorienterede establishment omkring skolen.

Derfor gør de også et stort nummer ud af regeringens kontroversielle forslag om at fjerne loftet over holdstørrelsen, mens de nedtoner regeringens populære forslag om at offentliggøre skolernes testresultater.

Nation i fornægtelse

Men der er en dybereliggende årsag til, at der er så ringe debat om, hvad asiaterne kan og vi ikke kan: Vi har ikke lyst til at høre det! Vi er blevet en nation i fornægtelse.

Politikere svømmer hen i fantasier om en dansk skole ”i verdensklasse”. Forældrene vil have det bedste for deres afkom, og eleverne drømmer om noget stort. Men på alle planer i samfundet mangler lysten og viljen til at gøre, hvad der skal til.

Vi vil gerne have fremragende resultater, bare vi kan komme til dem på en ubesværet og hyggelig måde. Og hvorfor skulle medierne interessere sig for kinesernes kunnen, når det er meget sjovere at fnise over, at regeringen er på spanden?

Hvis man vil se, hvordan en tabernation opfører sig, kan man studere debatten om skolen.

LÆS OGSÅ LEDER: Tid til kursskifte

DELTAG I DEBATTEN: Hvad gør vi med det lave faglige niveau?

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.