Derfor lykkes det ikke for S

Socialdemokratiet bestræbte sig på at anslå de optimistiske toner, da partiet holdt sit sommergruppemøde i den forgangne uge. Partiet kan da også glæde sig over, at meningsmålingerne viser folkelig tilslutning til socialdemokratiske mærkesager:

Socialdemokratiet anklager regeringen for at forsømme velfærden. Samtidig viser en meningsmåling, at 45 pct. af danskerne mener, at kvaliteten af den offentlige service er blevet ringere under VK-regeringen. Kun 12 pct. mener, at den er blevet bedre. (Epinion/Ugebrevet A4)

Socialdemokratiet slår på, at det i modsætning til regeringen vil øge den offentlige service frem for at give skattelettelser. Samtidig viser en meningsmåling, at 61 pct. af vælgerne foretrækker at øge den offentlige service, mens kun 31 pct. foretrækker skattelettelser. (Greens/Børsen)

Socialdemokratiet kræver kamp mod uligheden. Skal der overhovedet gennemføres skattelettelser, så skal det i hvert fald være i bunden. Samtidig viser en meningsmåling, at 46 pct. af vælgerne prioriterer lettelser i bundskatten, mens kun 25 pct. prioriterer lettelser i topskatten. (Greens/Børsen)

Vælgerne vil altså gerne have de socialdemokratiske budskaber om velfærd og lighed. Problemet er bare, at de ikke vil have Socialdemokratiet. Ifølge Rambøll-målingen i dagens avis befinder partiet sig fortsat på et katastrofalt lavt niveau med blot 22,4 pct. af stemmerne. Partiet burde ellers have ganske gode betingelser for et spring fremad.

Regeringen har siddet i halvandet år. Det vil sige, at den befinder sig i den periode af en regerings levetid, som jeg har kaldt protestfasen. Denne periode er som regel præget af, at regeringen mister noget af pusten, man skændes internt, mediedækningen er dårlig, og vælgerne er knotne over det ene og det andet. Ofte forsvinder regeringens flertal i meningsmålingerne

Statsminister Anders Fogh Rasmussens situation har da også på det seneste haft umiskendelige træk af protestfasen: Problemer med ministre. Problemer med de konservative. Problemer med Dansk Folkeparti. Problemer med Venstres folketingsgruppe. Problemer med mediehistorier om fødevarer, ældreomsorg og togforsinkelser. Problemer med knurren fra vælgerne.

Alligevel lykkes det altså ikke for Socialdemokratiet at løfte sig fra sit historisk lave niveau. Den socialdemokratiske svaghed betyder også, at oppositionen som helhed kun har fået et beskedent udbytte af protestfasen.

Ganske vist er regeringens forspring i Rambøll-målingen svundet ind til syv mandater, men for en regering i protestfasen er det stadig en ret gunstig position. Specielt, når man tager i betragtning, at SF har kunnet score nogle proteststemmer på grund af velfærdsforliget - stemmer, som altså tilfalder oppositionen.

Ydermere er Fogh nu gået i gang med at forsøge at tage luften ud af den socialdemokratiske velfærdsoffensiv. På Venstres sommergruppemøde nedtonede han de skattelettelser, som Socialdemokratiet tordner mod, og lagde op til forbedringer i den offentlige velfærdsservice.

Hvorfor har Socialdemokratiet så svært ved at komme fri af bunden? Det korte svar er, at partiet over for vælgerne på én gang virker for grønt og for gammelt.

Først det grønne: Den socialdemokratiske ledelse lider af en udtalt mangel på tunge, erfarne og velrenommerede folk. Folk, der gennem en årrække har vist, at de kan håndtere vanskelige saglige udfordringer og politisk pressede situationer.

Med al respekt for vilje og kampånd hos Helle Thorning-Schmidt og hendes nærmeste, så ligner de ikke et regeringshold, som vælgerne trygt tør overlade kongerigets skæbne til. Når det kommer til vælgernes vurdering af statsministerevner, er Thorning chanceløs mod Fogh.

Den socialdemokratiske ledelse har da også til en vis grad erkendt problemet. Derfor inddrog den Mogens Lykketoft i velfærdsforhandlingerne, samtidig med at han spiller en central rolle i partiets udenrigspolitik. De to andre tidligere partiformænd, Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken, lader også stadig deres røst høre.

Men den gamle garde repræsenterer ikke bare erfaring. Den repræsenterer også fortidens fejltagelser. Frem for alt har Nyrup, Lykketoft og Auken aldrig forstået rækkevidden af de politiske forandringer, som er forbundet med indvandringen og islamismen, den radikale islam. Dette er Socialdemokratiet blevet hårdt straffet for - og bliver det stadig.

I 1990'erne gik de tre politikere helt galt af debatten om indvandringens omfang. I dag har den samme gamle garde bragt partiet i vanskeligheder, når det gælder forholdet til islamismen.

Muhammed-konflikten er det mest markante eksempel. Her krævede islamister ude og hjemme, at de islamiske regler for ytringsfriheden nu også skulle gælde for ikke-muslimer i Danmark. Men på Socialdemokratiets vegne afviste Lykketoft kategorisk, at sagen havde noget med ytringsfrihed at gøre.

Under konflikten indgik Thorning under indtryk af situationens alvor en borgfred med regeringen, men den blev prompte brudt af Auken. I Europa-Parlamentet var Nyrup usædvanligt imødekommende over for islamisternes krav om indskrænkninger i ytringsfriheden.

I den aktuelle kamp i Libanon mellem Israel og islamisterne i Hizbollah, har Lykketoft lagt en stærkt Israel-kritisk linje, der svarer dårligt til befolkningens holdning.

Udlændingepolitikken og forholdet til islamismen er kommet for at blive som en afgørende dimension i dansk politik. Begivenheder i ind- og udland vil hele tiden konfrontere den danske befolkning med disse emner, senest terrorplanerne i Storbritannien.

Man kan formentlig kun komme i regering i Danmark, hvis vælgerne har tillid til, at man kan håndtere både de velkendte problemer vedrørende indvandringen og de nye problemer med islamismen. Her står Socialdemokratiet med et alvorligt handicap, som den gamle generation har et stort ansvar for.

Dette handicap forstærkes af, at Socialdemokratiet stadig kun kan regere med støtte fra de radikale, der står stejlt på væsentlige lempelser i udlændingepolitikken.

S-ledelsen mangler erfaring. Men når den trækker på erfarne folk som Lykketoft, får den deres fejltagelser med.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.