det nye EU

Personlige minder dukker op i forbindelse med EU's historiske udvidelse med 10 nye lande, som trådte i kraft i går.

I perioden op til og især efter Murens fald havde jeg ganske meget med Central- og Østeuropa at gøre. Det gav anledning til møder med mennesker, som gjorde et uudsletteligt indtryk.

Der var den tjekkiske systemkritiker, som i sit køkken i Prag fortalte stilfærdigt og hårrejsende om forfølgelsen fra det kommunistiske regime.

Der var enken i Leipzig, som jeg var indlogeret hos i et par dage. Med en blanding af bitterhed og lettelse over, at det var forbi, gav hun beretningen om sin mand, der meldte sig ind i Partiet for at kunne få en stilling som værkfører.

Der var de baltiske politikere, som blev vagtsomme og bekymrede i trækkene ved meddelelsen om betonkommunisternes kupforsøg mod Gorbatjov, mens vi holdt møde uden for Stockholm.

Og så var der Willy Brandt. På den kongres i det tyske Socialdemokrati, hvor partiets daværende kanslerkandidat Lafontaine talte tåget og tvetydigt om den tyske genforening, skar Brandt stilfærdigt, men meget bestemt igennem: "Nu vokser det sammen, som hører sammen."

Vi vil få rig lejlighed til at beskæftige os med de problemer, som er forbundet med udvidelsen - nogle af dem berøres nedenfor. Men først må vi standse op og slå fast:

Dette er stort, rigtigt og meget bevægende.

Men nægtes kan det ikke, at de nye lande kommer ind i et EU, hvor der generelt hersker alt andet end jubelstemning for tiden.

EU har aldrig været så upopulært i sine egne befolkninger som netop nu.Under halvdelen af borgerne mener, at EU er en god ting.

Den dårlige europæiske økonomi og høje arbejdsløshed i en række lande er en vigtig del af forklaringen på denne katastrofale mangel på folkelig opbakning. Den såkaldte Lissabon-målsætning om, at EU skal være verdens mest avancerede økonomi i 2010, er forblevet tom snak.

Men den folkelige uvilje mod EU hænger også sammen med, at politikerne holder borgerne i fundamental uklarhed med hensyn til, hvad målet er for EU's udvikling. Først og fremmest, når det gælder forholdet mellem EU og nationalstaterne.

EU-regeringerne har imidlertid ikke kun problemer med deres befolkninger, men også med hinanden. Det dramatiske opgør om Irak-krigen sidder stadig i knoglerne, selv om alle prøver at komme videre.

Mere generelt er der tendenser til, at EU-samarbejdet sprækker i sømmene. Tyskland og Frankrig har mistet autoritet som ledere. Samtidig har netop de to lande i vigtige sager dyrket snævre nationale interesser til skade for samarbejdet.

Forude ligger forsøget på at få vedtaget en forfatningstraktat, hvilket i en række lande skal ske gennem folkeafstemninger. Det kan meget vel ende i fiasko, ikke mindst efter at Storbritanniens premierminister Tony Blair har forpligtet sig til at holde en sådan afstemning.

Andre yderst kontroversielle sager venter forude: Spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab. Vedtagelsen af en ny seksårig ramme for EU's økonomi.

I flere henseender vil Øst-udvidelsen gøre det endnu mere kompliceret at håndtere disse opgaver.

Alene det, at hele 25 lande fremover sidder med ved bordet, vil gøre rådslagninger og beslutninger langt vanskeligere. Allerede nu ser man tendenser til, at de store lande som en reaktion søger at nå til indbyrdes enighed uden om de fælles officielle møder.

Udover selve antallet føjer de nye lande også deres egne interesser til den i forvejen brogede mosaik, som EU udgør.

Således må man tage hensyn til, at disse lande økonomisk er langt bagud i forhold til resten af EU (selv om man ikke kan påstå, at det gamle EU har været overdrevent generøst i sin vilje til økonomisk støtte).

Samtidig vil de nye lande med deres sikkerhedspolitiske orientering mod USA give nogle gnidninger, ikke mindst i forhold til Frankrig.

Men det vil være fuldkommen forkert at fortabe sig i de vanskeligheder, som EU uundgåeligt konfronteres med efter udvidelsen. Dertil er projektet for det første alt for vigtigt. For det andet er kendsgerningen, at de nye lande har meget positivt at tilføre EU.

Økonomisk er de præget af stærk vækst og vilje til fornyelse, hvilket også kan give et løft til det gamle EU's noget skrantende økonomier. Samtidig er det en indlysende fordel for os, at østeuropæere kan levere en del af den arbejdskraft, som vi vil mangle fremover. Under rimeligt hensyn til danske lønmodtageres rettigheder.

Destruktive nationalistiske tendenser stikker hovedet frem nogle steder i Central- og Østeuropa. Men der er også en stærk positiv og fredelig national bevidsthed, som måske kan bevirke, at EU får skabt en klarere og mere holdbar arbejdsdeling i forhold til nationalstaterne.

Nok kan de nye lande forstærke nogle udenrigspolitiske gnidninger. Men man bør under alle omstændigheder glæde sig over, at de vil være med til at forhindre en fransk inspireret udenrigspolitik, som vil indebære et meget belastet forhold til USA.

Samtidig vil det være i dansk interesse, at der nu kommer en række mindre lande ind, som kan bidrage til at holde de store landes lyst til at lave deres egne arrangementer i tømme.

Endelig vil udvidelsen nok give stødet til, at man endegyldigt begraver den gamle forestilling om, at alle EU-lande skal bevæge sig i geled bag den tysk-franske ledelse. Noget mere fleksible samarbejdsformer er nødvendige.

De nye lande har brug for EU. Men EU har så sandelig også brug for dem.

Der er grund til at være højtidelig. Lad mig så bare pragmatisk føje til, at det er nu vi skal være det. Snart vil alle nemlig blive opslugt af et hav af mere eller mindre besværlige opgaver med indbyggede interessekonflikter.

Sådan er det at leve sammen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.