Vakkelvornt makkerskab

REGERINGEN satser stærkt på at få både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med i et forlig om velfærdsreformer. Det har den både saglige og taktiske grunde til.

Sagligt set kan et bredt flertal skabe den nødvendige sikkerhed omkring sådanne langsigtede reformer. Taktisk har regeringen en interesse i, at Socialdemokratiet tager medansvar for kontroversielle indgreb i efterløn og pensionsalder. Samtidig vil man have Dansk Folkeparti med for ikke at forstyrre det samarbejde, der normalt sikrer regeringen dens flertal.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har signaleret, at de er indstillede på forlig. Dermed er der en pæn chance for, at en bred aftale kan indgås. Men den ligger ikke bare på den flade hånd. Det er noget af en opgave at få Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at gå i spænd sammen om reformerne. Deres makkerskab er ganske vakkelvornt, hvilket der er to grunde til:

For det første kommer forhandlingerne til at indgå i kampen om stemmerne mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

For det andet kommer forhandlingerne til at indgå i kampen om magten i Socialdemokratiet mellem partiformand Helle Thorning-Schmidt og partiets venstrefløj med Svend Auken som grå eminence.

Dansk Folkeparti har sendt svingende budskaber ud om velfærdsreformerne. Man startede med at sige, at sådanne reformer ikke er nødvendige. Derefter kom man med et udspil til reformer, der lagde op til at hæve efterlønsalderen til 62 år og pensionsalderen til 67 år.

Senest har man så trukket i land igen og er kommet med krav, som lægger nogle kraftige spærringer på reformerne: De skal først træde i kraft langt ud i fremtiden - rundt regnet om 25 år. Samtidig skal der laves en særlig ordning for nedslidte mennesker i alderen 60-62 år.

Dansk Folkepartis slingren er imidlertid alt andet end tilfældig. Partiets mål har været det samme hele vejen igennem, men man prøver at tilpasse vejen til målet efter de skiftende politiske omstændigheder.

Målet er at finde en balance mellem at have parlamentarisk indflydelse på eventuelle reformer og være talerør for de vælgere, der er modvillige over for reformerne.

Partiet vil ikke risikere at miste sin centrale position ved at stå uden for et stort forlig, hvor Socialdemokratiet er med. Men samtidig vil man undgå, at nogle af de vælgere, som man har erobret fra Socialdemokratiet, går deres vej igen i skuffelse over, at partiet deltager i reformer.

Til en start sagde Dansk Folkeparti bare nej til reformerne, fordi man regnede med, at socialdemokraterne ikke kunne blive enige om at gå med. Men da Socialdemokratiet meldte sig klar, kom Dansk Folkeparti i et dilemma:

Skulle man modvilligt lade sig trække til reformtruget af de andre partier? Eller skulle man selv komme med et beskedent reformforslag, som kunne begrundes med, at man på den måde søgte at begrænse reformerne mest muligt? Man valgte det sidste - i håbet om, at man kunne få eventuel vælgerballade overstået her og nu frem for at få den endnu stærkere, når forliget blev indgået.

Partiets udspil blev imidlertid mødt med beskyldninger om løftebrud. Samtidig viste en meningsmåling, at knap en tredjedel af dets vælgere anså partiets troværdighed for svækket (Megafon/TV2). Ganske vist mente lige så mange, at partiets troværdighed var styrket. Men det går ikke lige op, for de kritiske kunne jo finde på at forlade partiet.

På den baggrund fik Dansk Folkeparti kolde fødder og snævrede sit forslag yderligere ind. For regeringen betyder det yderligere bøvl i forhandlingerne. Den kan under ingen omstændigheder holde til at udskyde reformernes ikrafttræden så længe, som Dansk Folkeparti lægger op til.

I forvejen har regeringen rigeligt at se til med at få skabt et forlig, der bare til en vis grad lever op til problemernes omfang.

Dansk Folkeparti ved godt, at det ikke kan komme igennem med at skyde reformerne så langt ud i fremtiden. Men partiet lader som om over for vælgerne. Til sin tid vil man så sige: Vi forsøgte, men desværre blev vi svigtet af Socialdemokratiet, der var indstillet på at gå hurtigere frem sammen med regeringen. Så det er Socialdemokratiet, der har ansvaret.

Dansk Folkeparti går så at sige efter, at det hele tiden skal placere sig som Socialdemokratiet minus 10 procent i forhold til velfærdsreformer. Men der er en joker i dette spil: Socialdemokratiets venstrefløj. En joker, hvis adfærd undervejs i forhandlingerne er svær at forudse.

Foreløbig har S-venstrefløjen taget afstand fra Dansk Folkepartis forslag om en særlig ordning for de nedslidte på 60-62 år. Forslaget bygger nemlig på, at en konkret vurdering - en såkaldt visitation - skal afgøre, om folk kan få ydelsen for nedslidte.

For Socialdemokratiets venstrefløj er det hjerteblod, at der ikke kommer visitation. Man insisterer på, at ydelsen for nedslidte skal være en ret.

S-venstrefløjens alternativ til visitation er ikke klart. Socialdemokratiets eget forslag til at sikre de nedslidte er blevet hårdt kritiseret og bliver næppe opretholdt. Men selv om S-venstrefløjen ikke har et klart alternativ, vil den stå hårdt fast på sin modstand mod visitation. Både fordi den mener det, og fordi der er en taktisk fristelse til at gøre det.

S-venstrefløjen kan være fristet til at overhale Dansk Folkeparti indenom ved at sige, at regeringens støtteparti svigter de svage med forslaget om visitation.

Samtidig kan den være fristet til yderligere at svække Helle Thorning-Schmidts autoritet ved at køre en uforsonlig linje på dette og måske på andre punkter. Ganske vist gav venstrefløjen i sin tid tilslutning til det socialdemokratiske udspil til velfærdsreformer. Men siden da har det interne styrkeforhold i partiet ændret sig og bragt Thorning alvorligt i defensiven.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen søger i øjeblikket at minimere risikoen for et sammenbrud i forhandlingerne ved at føre forhåndsdrøftelser med Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard og Marianne Jelved. Men der er ting, som er svære at gardere sig imod.

Velfærdsforlig er sandsynligt. Men uberegneligheden hænger i luften fra magtkampen i S og konkurrencen mellem DF og S.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.