Taktik eller samfundsreform

Ugens EU-topmøde gav medløb til regeringens nye grønne linje i miljø- og energipolitikken.

De næste store punkter på statsminister Anders Fogh Rasmussens dagsorden frem mod valget drejer sig nu om velfærd: de årlige kommuneaftaler og ikke mindst kvalitetsreformen.

Som næsten al politik har kvalitetsreformen både en indholdsmæssig og en taktisk side. Foreløbig træder den taktiske side tydeligst frem.

Det erklærede hovedsigte med kvalitetsreformen er at få mere velfærd for pengene. Men det har længe ligget i luften, at regeringen også vil lægge ekstra penge på bordet i kampen om vælgerne.

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti taler allerede om et større investeringsløft til sygehusene, som er det ømmeste punkt. Mere generelt kan man gå ud fra, at regeringen ligesom ved sidste valg vil komme med modspil på de vigtigste områder, hvor oppositionen lover flere penge.

Disse velfærdsudspil skal naturligvis appellere til befolkningen i almindelighed, men i særlig grad til de ansatte i velfærdssystemet. Af flere grunde:

Regeringens nedtur i efteråret skyldtes ikke mindst, at en del offentligt ansatte kvinder faldt fra i utilfredshed over velfærdspolitikken. Det skal ikke ske ved valget. Samtidig viste efteråret, at der kan opstå en farlig velfærdsalliance mellem de offentligt ansattes faglige organisationer og bekymrede vælgere.

Endelig vil det være en fjer i hatten for regeringen, hvis den kan lave velfærdsaftaler med det offentliges fagforeninger, som politisk er forbundet med Socialdemokratiet og venstrefløjen. Regeringen spidsede således ører, da Dennis Kristensen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), luftede ideen om en trepartsaftale om kvalitetsreformen.

Samtidig har Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen understreget partiets velvilje over for de radikales tanker om mere tillid og indflydelse til de offentligt ansatte frem for regler og kontrol.

Ud over at appellere til de offentligt ansatte tjener dette signal fra Venstre det taktiske formål at drive en kile ind mellem de radikale og Socialdemokratiet, som ønsker centralt fastsatte minimumskrav til velfærdsydelserne.

Endelig vil regeringen frem mod valget pleje relationerne til kommuner og regioner. Kraftig kritik fra den kant vil svække regeringens velfærdsprofil op til et valg.

Regeringens taktiske målsætninger bag arbejdet på kvalitetsreformen er således forholdsvis klare. Mindre klart er det, hvad reformens indhold bliver, og hvordan det hænger sammen med taktikken.

Debatten om reformen har indtil videre mest drejet sig om konkrete eksempler på, at kommuner og institutioner har formået at skabe bedre velfærd ved at arbejde på nye måder. Sådanne eksempler er vigtige, men de gør det jo ikke ud for en reform. En reform skal rumme nogle overordnede retningslinjer for velfærdssystemet.

I de foreløbige papirer fra regeringen er der tilløb til sådanne retningslinjer. Der tales om, at kommuner og institutioner skal opstille klare mål for kvaliteten i de velfærdsydelser, som borgerne skal have. (Det kunne for eksempel være et mål for, hvor tit den ældre i det mindste skal have et bad eller en tur i den friske luft.)

Borgerne får på den måde at vide, hvad de kan forvente af institutionen. Institutionen selv kan bruge de fastsatte mål til at få overblik over, om tingene fungerer. Men det er en central pointe, at disse kvalitetsmål ikke kan stå alene. Man skal løbende undersøge brugernes faktiske tilfredshed med ydelserne.

Ved at lave nogle fælles retningslinjer for at måle kvalitet og tilfredshed, gør man det muligt at sammenligne, hvor godt forskellige kommuner og institutioner klarer deres opgaver for borgerne.

Pointen i en sådan fremgangsmåde er ikke detailregulering, tværtimod. Pointen er, at den enkelte institution eller afdeling får nogle overordnede kvalitetsmål for sit arbejde, men stor frihed til at finde ud af, hvordan disse mål skal nås. De ansatte skal have medindflydelse på formuleringen af målene.

Skal denne kvalitetssikring fungere, kræver det imidlertid en klar ansvarsfordeling: Kommunen skal have ansvaret for at bestille en ydelse til borgerne. Men ydelsen skal leveres af institutioner, der er selvstændige enheder i forhold til kommunen. Sådan at kommunen kan optræde som borgernes repræsentant og stille institutionen til ansvar, hvis den ikke leverer, hvad den har lovet.

Selv om regeringen kredser om disse problemstillinger, så sker det med forsigtige og ikke særlig klare formuleringer specielt når det gælder spørgsmålet om fordelingen af ansvaret.

Regeringens arbejde med sagen hæmmes af, at det er svært at få den slags tanker til at hænge sammen med det taktiske ønske om at få de faglige organisationer, de radikale og kommunerne med.

Disse parter vil gerne have den del af tankegangen, der drejer sig om udstrakt frihed for institutioner og ansatte til at tilrettelægge arbejdet. Men de bryder sig ikke om den del, der drejer sig om et fælles system for kvalitetssikring. Herunder den klare adskillelse af ansvaret mellem kommunen, der bestiller, og institutionen, der leverer ydelsen.

Regeringen vil formentlig godt kunne tale sig til rette med kommuner og regioner, som jo meget nødigt ser et alternativ i form af mere central detailstyring. Men regeringen kan næppe opnå en større forbrødring med fagbevægelsen eller de radikale om en reform af denne type.

Kvalitetssikringen er ikke nogen folkelig sællert i en valgkamp. Derfor bliver den nok ikke lanceret med bulder og brag. Det springende punkt er snarere, hvor meget af den regeringen holder fast i, og hvor meget den lader falde i kurtiseringen af de faglige organisationer og de radikale.

Regeringen kan godt gennemføre en række andre lovændringer under overskriften kvalitetsreform også ganske vigtige ændringer. En af dem kan blive, at man tillader køb af kommunale ekstraydelser (tilkøbsydelser) såsom ekstra rengøring. Men uden den nye form for kvalitetssikring bliver det en væsentligt reduceret reform.

Kvalitetsreformen rummer både valgtaktik og samfundsændring. Problemet er, at de taktiske hensyn kan bremse samfundsændringen.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen