Hvad mener du om Venstres udmeldinger?
"Regeringen har gjort det dyrere at være dansker". Sådan har det utallige gange lydt fra Lars Løkke Rasmussen (V), siden S-SF-R-regeringen forhandlede en finanslov hjem med Enhedslisten i efteråret.
Helt nøjagtigt påstår Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen koster en typisk LO-familie 3.400 kroner om året i øgede skatter og afgifter.
Men nu viser beregninger fra Skatteministeriet, at LO-familien faktisk har fået næsten samme beløb til rådighed, nemlig 3.340 kroner, hvis man medregner skattelettelserne fra regeringens skattereformudspil.
Ifølge Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, skal Socialdemokraterne dog ikke forvente stilhed i sagen fra Venstre. Hun giver ikke meget for Skatteministeriets nye beregninger.
- Et gram handling vejer 10 ton mere end 1.000 tomme ord, siger hun med hentydning til, at skattereformen ikke er vedtaget endnu - så Skatteministeriet kan ikke medregne dens effekt.
HVAD MENER DU?
- Hvad mener du om Lars Løkke Rasmussens (V) og Ellen Trane Nørbys (V) udmeldinger?
- Hvad mener du generelt om regeringens skatteudspil?
ORDET ER DIT!