Er det den mest kreative valgplakat?

Nogle politikere skyr ingen midler for at opnå et blikfang, og denne kvindelige spidskandidat er ingen undtagelse.

Artiklens øverste billede
Marlene B. Lorentzen har lavet en kæmpe valgplakat i tre dele.

Kvinden, Marlene B. Lorentzen, er radikal spidskandidat i Kolding. I stedet for at nøjes med en enkelt valgplakat valgte hun at få lavet tre – en med ben, en med mave og en med hoved. Blev disse tre plakater sat sammen, fyldte de en hel lygtepæl.

Men hos teknisk forvaltning mente man, at de sammenhængende plakater ikke overholdt reglerne om, at valgplakater kun må have en størrelse på 80x100 cm. Og så skabte de tilsyneladende for meget blikfang.

Figur til fare for trafikken

”Vi kan ikke juridisk sige, at der ikke må hænge tre plakater oven på hinanden, som er sammenhængende i stedet for tre ansigter, der var adskilt. Men vi vurderede, at den hele figur var til fare for trafiksikkerheden,” forklarer Vej- og parkchef Gitte Hoeg fra teknisk forvaltning.

Kommunen pillede derfor Marlene B. Lorentzens valgplakater ned, men det stoppede ikke den kvindelige politiker, der straks kontaktede teknisk forvaltning og efterfølgende politiet.

”Politiet mente ikke, at plakaterne var til gene for trafiksikkerheden, så vi har ladet tvivlen komme Marlene til gode, så nu må hun hænge dem op igen,” siger Gitte Hoeg.

Ville udfordre reglerne

Det kom ikke bag på Marlene B. Lorentzen, at hendes plakater var lovlige. Hun havde nemlig læst regulativerne igennem, inden plakaterne blev trykt, og her fandt hun ingen problemer.

"Jeg kunne selvfølgelig ikke vide, om de udgjorde en sikkerhedsrisiko, men det havde jeg ærlig talt ikke overvejet. Og det synes politiet trods alt heller ikke," siger hun.

Politikeren indrømmer dog, at der har været en bagtanke med de anderledes plakater.

"Der er selvfølgelig en grund til, at jeg har valgt at lave plakaterne på den måde - det er jo for at lave blikfang. Og der sker ikke noget ved, at vi prøver på at udfordre det bestående og overveje, om man kunne gøre tingene mere kreativt," mener hun.

Den kvindelige politiker får dog sværere ved at skabe lige så meget blikfang nu. For mens hendes plakater var nede, har andre partier snuppet de gode pladser i lygtepælene.



Hvad mener du?

  • Er Marlene B. Lorenzens valgplakater snyd?
  • Kender du til valgplakater med stort blikfang?
  • Hvad synes du om kreative kampagner som denne?

Deltag i debatten herunder:

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.