Annonce
Ordet er dit

Du ved, at du har været i Danmark for længe når...

En gruppe udlændinge har lavet en liste over ting, man gør, når man har været i Danmark for længe. Deltag i debatten.

Det er på internetmødestedet Facebook, at man kan falde over gruppen "You know you've been in Denmark too long if..."

Her opstilles en lang række udsagn, udlændinge tænker om danskere, og som danskere kan få sig et billigt grin over, eller en lille en til eftertanke.

Her er et lille uddrag af udsagnene (oversat fra engelsk):

Du ved, at du har været i Danmark for længe når...

  • du mener, at der ikke er noget, der hedder dårligt vejr, men kun dårlig beklædning.
  • du synes, at det er uforskammet at sidde ved siden af en i bussen, hvis der er et frit sæde et andet sted.
  • du kan åbne en ølflaske med hvad som helst.
  • du oprigtigt mener, at afstanden mellem Aalborg og København er stor.
  • du mener, at det ikke er overforbrug at bruge 800 kr. på alkohol på en aften.
  • du begynder at tro, at hvis det ikke var for Danmarks indsats, så ville verden formentlig snart kollapse.
  • du tænder stearinlys, når du har gæster, uanset at solen skinner, og der er 20 grader.
  • du er mere interesseret i alkoholstyrken end navnet på en flaske vin.
  • du ikke synes, at det er mærkeligt, at du bliver tilbudt en stærk alkoholisk, brun drik til din kaffe... om morgenen.
  • du er blevet en mester til at reparere en cykel.
  • du kun refererer til fodboldklubber ved deres initialer.
  • du kan sige "rød grød med fløde", "Blåbærsyltetøj" og "Angstskrig".
  • du kender reglerne for håndbold.
  • du synes, at det er ok at gå midt i en samtale uden at sige undskyld.
  • du siger "jo-jooooooo...", hvis der kommer en pause i en samtale.
  • du synes, at det er interessant at diskutere udtalen af ordene håndklæde, hindbær, sort og hjort.
  • du synes, at det er normalt, at der er over 10 politiske partier at vælge imellem.
  • du synes, at det er normalt, at Venstre er et højrefløjsparti.

Andre tegn

Se hele listen på Facebook . Du skal være medlem for at logge ind.

Har du andre tegn på, at man har været i Danmark for længe?

Giv dit bidrag herunder.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
Her kan du læse Jyllands-Postens regler for debat og finde svar på dine spørgsmål om vores debatfunktioner.
Hvad var den vigtigste nyhed i år 2008?
jp.dk vil over de kommende uger kåre årtiets vigtigste nyhed. I dag er vi nået til år 2008.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her