Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Tysk justering

Der skal nok stadig være europæere og andre, som foretrækker, at tyskere demonstrerer for fred og ikke for krig. Selv om Det Tredje Riges endeligt ligger snart 70 år tilbage, er der fortsat nogle, som er mere utrygge ved tyske soldater end f.eks. britiske eller franske styrker. Lejlighedsvis findes denne holdning selv hos tyskere.

Men ellers må man sige, at forbundsrepublikken fra sin dannelse 1949 har bevist sine gennemdemokratiske og fredelige hensigter. Verdenskrigenes gru har vaccineret skiftende regeringer mod at bruge sit forsvar til andet end netop forsvar. Dette, forankret i et medlemskab af Nato, har været med til at skabe stor sympati for nationen – en følelse, som tyskerne indtil midten af sidste århundrede ellers ikke har været forvænt med af gode grunde. De seneste års deltagelse i internationale operationer, bl.a. under FN’s auspicier, har ikke rokket ved denne opfattelse, snarere tværtimod.

En ledetråd i tysk forsvars- og sikkerhedspolitik har været, at man helst ikke ville være med i aktioner, som kunne udarte til regulære kampe. I stedet har man skrevet en check, altså finansieret militære tiltag, som man har fundet nødvendige, men ikke ønsket at stille mandskab til.

Det er en holdning, som har haft tilslutning i befolkningen, men nye konflikter har stillet positionen på en prøve. Helt aktuelt drejer det sig om, hvad man skal gøre over for terrorbanden Islamisk Stats hærgen i Syrien og Irak.

Her er en ændring på vej. Ansvarlige, tyske politikere er ved at justere deres opfattelse. Så sent som for et par uger siden afviste regeringen at deltage i eller yde hjælp til nedkæmpelsen af Islamisk Stat. Nu kommer der nye toner. Forsigtigt, men alligevel. Forsvarsministeren erklærer, at man kan stille militært isenkram til rådighed, åbenbart også våben. Selv De Grønne, der ikke kan beskyldes for krigsglæde, har udtrykt tilfredshed med, at amerikanerne leverer hårdt materiel til kurderne i Irak. Kurderne vil ikke kunne erobre deres områder tilbage »med en yogamåtte under armen«, som De Grønnes formand, Cem Özdemir, noterer.

Det er en udvikling, som ikke har fundet sted fra den ene dag til den anden. Allerede i begyndelsen af året sagde bl.a. den kloge, tyske forbundspræsident Joachim Gauck, at hans land ikke på forhånd burde udelukke en militær indgriben som sidste udvej, når det gælder om at forsvare menneskerettigheder og forhindre folkemord. Joschka Fischer, der var De Grønnes udenrigsminister fra 1998 til 2005, var med til at sende tyske tropper til det tidligere Jugoslavien. Han fik med meget besvær sine græsrødder med på denne linje; for nogle dage siden anbefalede Fischer, der nu er pensioneret, udtrykkeligt tyske våbenleverancer til kurderne. Som De Grønnes fornuftige leder af delstaten Baden-Württemberg, Winfried Kretschmann, har sagt: Man kan kun være pacifist som person; en stat kan ikke være pacifistisk, fordi den i så fald udleverer sin befolkning til ethvert vilkårligt angreb.

Det burde være indlysende, men er en erkendelse, som i Tyskland – igen af gode grunde – kun langsomt er ved at vinde indpas. Men det går fremad. Såvel forbundskansler Angela Merkel som udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier synes efterhånden overbevist.

Berlins partnere og allierede bør kraftigt opmuntre til, at den nye sti betrædes. Mellemøsten kan virke uoverskuelig, men det ændrer ikke ved, at der er brug for et handlekraftigt Tyskland. Ikke mindst, fordi det står klart, at man fortsat vil være præget af en besindighed, som aldrig går af mode.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.