Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Det nye jødehad

I weekenden holdes i København flere demonstrationer mod den voksende antisemitisme – i København, i Danmark, i Europa. Det er på høje tid, at hælene sættes i. Alt for længe har den nye antisemitisme fået lov at vokse sig sært salonfæhig. Det er en hæslig udvikling, der er blevet negligeret og underligt relativeret, og i stedet for at deltage i et kollektivt råb af forfærdelse har de fleste hændervridende kigget væk. Nu er det ved at dæmre, at den er helt gal; at det er en faretruende tendens, som vi ikke ønsker her eller i Europa.

Flere politikere, endog fra venstrefløjen, har meddelt, at de vil gå med i den ene af demonstrationerne, der skal bevæge sig gennem Nørrebro og har den konservative Rasmus Jarlov som initiativtager. Til denne demonstration opfordres deltagerne til at bære jødisk kalot. Stærkere kan signalet ikke være, og det er entydigt glædeligt. Bedre sent end aldrig er også den danske offentlighed ved at vågne, og den følger dermed et europæisk mønster fra denne sommer. Mange europæiske ledere har efter Gaza-konflikten klart markeret, at antisemitismen ingen plads har i de europæiske samfund. Statsminister Helle Thorning-Schmidt er en af dem, der ikke har sagt noget. Hun burde gå med i dagens demonstration.

Den nye antisemitisme har sammenhæng med den muslimske indvandring i Europa. Denne simple kendsgerning har det været uendeligt svært at få diskuteret åbent og ærligt. Kun fordi dele af det praktiserede jødehad efterhånden er så radikalt – »Død over jøderne« hører snart til i den milde afdeling – tales der nu lidt friere om det. Det hedder sig, at det specifikt er Gaza-konflikten, der har udløst stærke antiisraelske reaktioner – som altså rettelig ofte er regulært antisemitiske – og rigtigt er det, at Gaza-striden har tilført antisemitismen en ny råhed og en ny dimension, men den underliggende strømning i retning af en reelt eksisterende antisemitisme i Europa lader sig ikke bortforklare med Gaza.

Jødehadet søges stadig relativeret. Når det påpeges, hvor antisemitisk og homofobisk visse muslimske miljøer agerer, høres ofte argumentet, at også den kristne højrefløj har det svært med homoseksuelle osv. Som om det ene retfærdiggør det andet. ”Vor tids jøder” hedder det om muslimer med en skjult henvisning til nazitiden blandt dem, der mener, at muslimer udsættes for forfølgelse i Danmark, hvilket igen er en monstrøs fordrejning. Nazitidens Tyskland var kendetegnet ved at indføre en afskyvækkende lovgivning mod jøder; jødehadet blev så at sige formelt autoriseret. I dagens Danmark er det modsatte snarere tilfældet; muslimer får positiv særbehandling som andre minoriteter, hvilket er godt.

I 00’erne mente venstrefløjen, at Danmarks ry ude i verden var voldsomt belastet af Muhammed-krisen og VK-regeringens stramme udlændingepolitik. Meget er sket siden. Nu belastes Danmarks ry i verden af muslimske borgere, der konfronterer amerikanske – jødiske – turister med Heil Hitler-hilsner og slet skjulte trusler. Det jødiske samfund rapporterer om stadigt flere ”hændelser”, som det hedder med en hårrejsende eufemisme. Mange spørger: Behøver jøder ligefrem bære en davidsstjerne om halsen på Nørrebro? Er de ikke selv ude om det? Men dette er den totale kapitulation over for volden og intolerancen.

I dag ses og høres åbenlys støtte til både Hamas og Islamisk Stat, der for tiden er i gang med et folkedrab i Irak, i Københavns gader. Her hjælper ikke ”dialog” og ”mangfoldighed”. Her hjælper kun den gamle sandhed om, at demokratiet må vide at forsvare sig mod dem, der vil det til livs.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.