Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Konventionerne

Man henviser til en FN-konvention, og så standser al yderligere argumentation, for en FN-konvention er en evigtgyldig og en gang for alle vedtagen sandhed, som er lige så uforanderlig som de forskellige religioners hellige skrifter.

Sådan har det været i årevis. Faktisk lige siden FN begyndte at vedtage internationale konventioner efter Anden Verdenskrig. Men ved nærmere eftertanke er det en sært defensiv eller måske endda destruktiv måde at argumentere på, for selvfølgelig er FN-konventioner hverken hellige eller uforanderlige.

For tiden har partiet Venstre problematiseret bl.a. Statsløsekonventionen, som giver statsløse personer lettere adgang til at opnå statsborgerskab i et land end folk, der i forvejen har et statsborgerskab, og det har med rette udløst en debat om, hvor forpligtende sådanne konventioner egentlig er.

Sideløbende ventes regeringen at nedsætte et udvalg, der skal fremsætte forslag til, hvordan Danmark kan forpligte sig yderligere til at overholde en række FN-konventioner.

I modsætning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er vedtaget af Europarådet og i 1992 inkorporeret som gældende dansk lov, er FN-konventionerne langt hen ad vejen uforpligtende hensigtserklæringer.

Et nærmere studium af paragrafferne afslører da også, at der i denne verdensomspændende organisation forekommer meget forskellige fortolkninger af begreber, som ellers skulle være entydige. For eksempel står der i FN’s erklæring om menneskerettigheder, at enhver har religionsfrihed, og at denne frihed også omfatter retten til at skifte religion.

Denne konvention har også en lang række muslimske lande skrevet under på, og deraf kan man se, hvor forskelligt en entydig sætning som »retten til at skifte religion« kan tolkes.

Man skal heller ikke overvurdere kvaliteten i de rapporter, som kommer fra de forskellige FN-organer. For eksempel husker vi et par eksempler, hvor en embedsmand kom her til landet for at lave en rapport om forekomsten af racisme, hvorefter han interviewede et par markante personligheder, som var kendt fra den offentlige debat, og efterfølgende præsenterede en rapport, der udstillede Danmark som et racistisk land. Hvis en stat vælger at opsige sin tilslutning til en konvention, kan FN ikke andet end at tage det til efterretning, og Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, nævner som eksempel, at Venstre vil være parat til at opsige statsløsekonventionen, hvis den »ultimativt betyder, at vi ikke kan få lov til at udvise borgere, der vil sprænge hovedbanegården i luften.«

Som udgangspunkt er det ikke nogen god ide blot at opsige landets tilslutning til konventionerne, for det ville kunne udlægges som et ønske om at stå uden for det internationale fællesskab.

Men selvfølgelig kan konventionerne diskuteres, fortolkningen af dem kan diskuteres, og på længere sigt kan de justeres. Det er ganske vist en lang og besværlig proces, men selvfølgelig er der mulighed for, at man i de relevante fora kan diskutere fortolkningen af dem. Det er den vej, man skal gå, hvis konventionerne medfører utilsigtede og uhensigtsmæssige virkninger. I betragtning af, hvor afslappet eksempelvis en række diktaturstater fortolker og forvalter det, som vi i den vestlige verden opfatter som grundlæggene frihedsrettigheder, kan det have lange udsigter, men alene det, at staterne presses til at lade deres repræsentanter sidde ved et fælles bord og se hinanden i øjnene, har en afgørende værdi.

.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen