Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Krasnik-balladen

Den seneste uges tid har Danmark været hjemsøgt af en af de debatter, som kan få forstandige folk til at spørge, om der mon er en nedre grænse for debatniveauet i dette land. Det har drejet sig om, hvorvidt DR-journalisten Martin Krasnik kan beskæftige sig med konflikten mellem Israel og Hamas som vært på DR2’s Deadline, når han er af jødisk herkomst. På de sociale medier er skidtspande, ofte af antisemitisk karakter, blevet hældt ned over Krasnik, og i en underskriftindsamling har flere end 3.000 mennesker skrevet under mod Martin Krasnik og flere andre danske journalister, som man også mener er ude af stand til at dække konflikten balanceret, fordi de er af jødisk herkomst eller jødisk gift.

Det har ikke været kønt, og det har samtidig afsløret en subtil antisemitisme og en afgrundsdyb uvidenhed, for hvis først journalister skal bedømmes på deres baggrund og ikke på deres journalistik og professionalisme, inden de kan ”godkendes”, vil der vist ikke være mange grænser for diskvalifikation. Kan kvinder skrive om kvinder, kan landmandssønner og -døtre skrive om landbrug, kan mænd skrive om mænd, kan hvide skrive om hvide? Fortsæt selv.

Mellemøsten sætter sind i kog. Konflikten er kompliceret, og herhjemme er den blandt mange set gennem den optik, at et undertrykt folk altid har ret. Derfor falder det mange for brystet, når Martin Krasnik tager en læge, der arbejder blandt palæstinensere i Gaza og tydeligt bærer sin antipati mod Israel til skue, under kærlig behandling og holder ham fast på hans udtalelser og holdninger.

Det skete i et interview sidste lørdag, og derefter var fanden løs på de sociale medier. Men som sagt skal Martin Krasnik udelukkende vurderes på sin journalistiske metode. Den er kontroversiel og konfronterende, men den er efter dansk målestok også i en klasse for sig, for i virkeligheden udstiller han med sin interviewmetode, hvor mange bovlamme, tandløse og på forhånd afvejede interviews de elektronisk medier oversvømmes med. I den forstand bør Martin Krasniks interview være pensum på de journalistiske uddannelser, også selv om formen ikke kan overføres til alle typer interview.

Martin Krasnik gør med egne ord det, at han ud over at forberede sig særdeles grundigt konsekvent indtager det modsatte synspunkt end personen overfor, og med det udgangspunkt afprøver han vedkommendes argumenter og synspunkter. Det burde være indlysende, men er det alt for sjældent i mange interviews i navnlig de elektroniske medier, hvor magthavere i alt for høj grad får lov at slippe af krogen alt for let. Det sker ikke hos Martin Krasnik, og det kan have den konstruktive konsekvens, at interviewofferet er tvunget til at skærpe sine argumenter, men det kan naturligvis også have den ubehagelige konsekvens, at han eller hun får udstillet sine egne huller i argumentationen.

Den norske læge, som tydeligvis troede, at han var blandt venner, og derfor var uforberedt på, at han skulle forsvare og argumentere for sine ”rigtige” holdninger, mistede besindelsen og greb til sidst til det våben at kalde Martin Krasnik forudindtaget, og det synspunkt blev så straks grebet på de sociale medier. Mod den slags stupiditet kan der kun opfordres til at gennemse Martin Krasniks interview med den israelske viceambassadør Roi Dvir om dræbte børn i Gaza, islamkritikeren Lars Hedegaard eller et af de mange andre interview, han har lavet. Det eneste, der kan siges med sikkerhed, er, at ingen kan vide sig sikker. Uanset baggrund.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.