Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Urkatastrofen

På denne augustdag for 100 år siden indtraf den vestlige civilisations urkatastrofe. Den Store Krig – senere kendt som Første Verdenskrig – brød ud med Tysklands krigserklæring til Rusland. Ikke sådan at forstå, at borgerne i de krigsførende lande følte nogen undergangsstemning. Tværtimod. Aldrig før eller siden er en krig blevet åbnet med en sådan eufori og begejstring på tværs af alle samfundslag.

Alligevel er det tydeligt, at den katastrofale brudlinje i den europæiske civilisations udvikling kan dateres den 1. august 1914. Massernes mentale mobilisering var overvældende. Med få undtagelser ville befolkningerne krigen. For den internationale arbejderbevægelse blev augustdagene et knæk, den aldrig overvandt, billedliggjort i den tyske avis Bremer Bürger-Zeitung på Socialdemokratiets venstrefløj, der på forsiden støttede krigen med en appel til sine læsere: »Gør jeres rædsomme pligt«. Nærmest på øjeblikket samlede krigsudbruddet nationerne om et fælles mål. Nationens overlevelse blev til en religion. Det paradoksale var, at ingen af de krigsførende magter havde definerede krigsmål. De følte sig alle som ofre, der måtte bruge våbenmagt for at afværge uretten. Da krigens realiteter viste sig, blev det hysteriske stemningsleje fra august 1914 vendt til selvransagelse som en oplevelse af syndefaldet.

Derfor er der 100 år efter de hektiske augustdage to ting, der har lejret sig blivende i den kollektive erindring: den britiske udenrigsminister Edward Greys ord »Lygterne er ved at gå ud over hele Europa, vi skal ikke se dem tændte i vor levetid« og den østrigske forfatter Stefan Zweigs erindringsværk ”Verden af i går”. Citat og titel rummer det stof, der skaber meningsfulde begreber. De griber syndefaldets tristesse og udtrykker håndgribeligt, at krigsudbruddet blev den gamle verdens undergang. Ansvaret for krigsudbruddet kan ikke entydigt placeres. Årsagen ligger et sted i krydsfeltet mellem de datidige koloni-, flåde- og koalitionsmæssige spændinger. Men ingen af dem relaterede til Balkan, hvor Østrig-Ungarn i de sidste julidage havde åbnet en krig mod Serbien.

Første Verdenskrig udartede til det industrialiserede slagteri, men blev for det meste udkæmpet efter krigens regler. Derfor blev den i mange år overskygget af Anden Verdenskrig, der blev en forbryderisk krig. Det er der heldigvis ved at blive vendt om på, for Anden Verdenskrig er uforståelig uden kendskab til den første.

Med 100-året har Den Store Krig fået behørig bevågenhed, for måske skal vi vænne os til at betragte perioden 1914-1990 (med kommunismens fald) som den egentlige "store krig" med indbyggede våbenhviler. Hvad er så målet i 100-året for udbruddet af Den Store Krig? Det må være at udrede den inerti og massepsykose med ”viljen til magt” parret med forsættet om ikke at blinke først, der førte til, at massehærene marcherede ud til slagtebænkene. Krigen kunne være blevet forhindret, men i 1914 fortsatte pokerspillet; ingen ville lægge kortene, og til sidst fangede bordet.

Den umiddelbare lære må være i krisesituationer at optræde afventende i baghånd uden at signalere kapitulation. Faktisk har Vestens svar til Rusland i Ukraine-krisen været efter lærebogen. Det er ikke appeasement, men udtryk for en vilje til at give præsident Putin mulighed for at komme ud af konfliktspiralen i tide. Begivenhederne i det østlige Ukraine er gjort af det stof, der kan få lokale krige til at løbe løbsk. Akkurat som på Balkan før 1914. Blot kunne man ønske, at Rusland havde honoreret udspillet i samme ånd.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.