Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Hadet til Israel

Fronterne fra den ulykkelige konflikt i Gaza er så småt ved at blive rykket til Europa, herunder den rå, uforfalskede antisemitisme. Det foregår i gaderne og på de sociale medier, og man skulle tro, at det udløste et kollektivt råb af forfærdelse fra en europæisk offentlighed, som burde kende sin egen historie godt nok. Men udskejelserne forsøges snarere ignoreret eller relativeret, også herhjemme.

En del af de antisemitiske paroler er så bloddryppende og gyselige – ”Dræb jøderne” (i bestemt form) hører såmænd snarere til i småtingsafdelingen – at mange formentlig tenderer til ikke at tage truslerne rigtigt alvorligt. Det må være en slags skuespil, et ritual. Men det er den virkelige europæiske virkelighed anno 2014: angreb på jøder ved højlys dag, hadefulde antijødiske slogans ved demonstrationer, overfald på et israelsk fodboldhold på besøg i Østrig, den danske Aarhus-imam i Berlin og hans rablende voldsfantasier. Eksemplerne står i kø. I Paris gik deltagere i en propalæstinensisk demonstration til angreb på en synagoge. Politiet var overmatchet, men et jødisk vagtværn forsvarede de besøgende.

Terroraktionen før sommerferien på det jødiske museum i Bruxelles, der kostede fire jøder livet, er et godt eksempel på, hvor hændervridende reaktionen på den nye antisemitisme i Europa kan være, ikke mindst på venstrefløjen.

Inden det stod klart, at det var en hjemvendt, fanatisk Syrien-kriger, der stod bag attentatet, hed det sig, at det måtte være en Breivik-agtig, højreekstremistisk type, der følte sig opmuntret af det netop overståede valg til Europa-Parlamentet med dets sejre til højrepopulistiske partier til at gå linen ud. Det politiske ryk mod højre i den ”hvide” vælgerbefolkning skulle altså have beredt bunden for, at en ny grænse blev overskredet. Sådan kan man bilde sig selv så meget ind. Snart viste det sig, at det var en islamist, der udførte attentatet, og så røg den teori, men eksemplet illustrerer, hvor svært det åbenbart er at se tingene, som de er: at den muslimske indvandring til Europa også har givet antisemitismen en ny, ildevarslende dimension, som simpelt hen ikke bliver taget alvorligt nok.

Og så alligevel – måske dæmrer det. Måske ér en grænse faktisk blevet overskredet. I hvert fald har både den franske og tyske regering reageret uvant skarpt på de seneste optøjer. Antisemitismen har ingen plads i Europa, hed det i en stærk fælleserklæring fra forbundspræsident Joachim Gauck og kansler Angela Merkel i Berlin. Den nye franske regeringschef, Manuel Valls, sagde noget lignende. Herhjemme savner man en tilsvarende umisforståelig tilkendegivelse fra statsministeren. Heller ikke hun kan på nogen måde være uvidende om de mange små og større eksempler på antisemitisme, der hele tiden viser sit hæslige ansigt.

Den nye antisemitisme skal imødegås med alle midler. Alt for mange etablerede politiske og fagpolitiske kredse ser ikke faren, hvad enten det skyldes historieløshed eller politisk blindhed. I allersidste øjeblik fik SF-toppen omkring Villy Søvndal trukket sig ud af organisationen ”Boykot Israel”, før partiet kom i regering, og Søvndal selv skulle være udenrigsminister. Men hvad ligner det, at et etableret parti som SF tilfører en sådan organisation et skær af legitimitet? Tankeløshed eller historieløshed? Begge dele er lige skræmmende.

I sidste ende er den nye antisemitisme endnu et udtryk for den fejlslagne integration. En første forudsætning for at komme videre er at erkende problemet og derpå trække en klar streg i sandet. Vi venter på statsministeren.

.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Stands dræberen
Hvis nogle virkelig måtte mene, at sund kost skal holdes op imod cigaretpriserne, er svaret: Sænk momsen på fødevarer.
JP mener: Det svenske demokrati virker stadig betændt
Det er tankevækkende, når de øvrige partier i Riksdagen ubekymret deltager i politisk debat, hvor Sverigedemokraterne er repræsenteret ved en oppustelig elefant.
Om Fox-kritikken af Danmark: Når sandheden skal frem
Gennem generationer har danskerne valgt at opbygge samfundet anderledes end USA, hvilket aldrig har afholdt også danske politikere fra at kritisere amerikanerne for den måde, hvorpå de har valgt at indrette sig.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Stands dræberen

Forsiden lige nu

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her