Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Nyt Indonesien

Et frisk pust og et positivt indslag i en global dagsorden præget af uro: Med valget af den 53-årige Joko Widodo – bedre kendt på hjemmefronten som Jokowi – er Indonesien trådt ind i en ny æra. Det er mindre end to årtier siden, at diktaturet under Suharto brød sammen som konsekvens af den asiatiske finanskrise i 1997-98. Dengang var Suharto Asiens længst siddende diktator med 32 år ved magten. Siden har den demokratiske transformering slået rod med forbløffende hast. Suhartos centraliserede systemer er udskiftet med en politisk decentralisering med valg hele vejen fra præsident til lokale råd og forsamlinger.

Demokratiet er så ungt, at det er første gang, en folkevalgt præsident afløses af en anden udpeget ved stemmeurnerne.

Det sker kun tre måneder efter, at et i alle henseender rent og fair parlamentsvalg sammensatte et spraglet parlament bestående af 10 partier trods en spærregrænse på 3,5 pct.

Parallelt med at der er blevet udråbt et islamisk kalifat, at terrorgrupper hærger i islams navn og at sunni- og shiamuslimer kæmper fra hus til hus i Irak og Syren, har verdens største islamiske nation gennemført en forbilledlig demokratisk valgproces. Det er altså ikke den religiøse orientering, der er afgørende for, om pilen peger mod fred, udvikling og demokrati eller mod terror, sort middelalder og fascisme i forklædning.

Der skulle optælles flere end 130 millioner stemmer, før det stod klart, at Jokowi havde slået den tidligere general Prabowo Subianto. Han kræver valghandlingen efterkontrolleret, men med en forskel på otte millioner stemmer vil resultatet stå ved magt. I Asien vil der dog være stor forståelse for, at én ting er at tabe et valg – en anden at tabe ansigt.

Præsidentvalget var et valg mellem fremtiden og fortiden. Med Jokowi valgte Indonesien fremtiden, men med det gamle establishment siddende tungt på bremsen. Fornyelsen kommer på det rigtige tidspunkt. Efter 10 år med Susilo Bambang Yudhoyono som præsident var styret kørt træt og ramt af en national ubeslutsomhed. Jokowi er gnisten, der kan sætte ny gang i en driftig og ambitiøs nation.

Han er nationens syvende præsident og den første, der ikke kommer fra den politiske og økonomiske elite eller militæret. Hans baggrund er små kår og som iværksætter i møbelindustrien uden forbindelse til de gamle, indflydelsesrige (og rige) familier. Jokowi er et brud med de gamle magtstrukturer og han har som eksborgmester i Solo og som dynamisk guvernør i Jakarta dokumenteret, at han har energien og visionerne til at rokke ved de gamle, fastlåste systemer og skabe fremgang og vækst.

Valget er vigtigt også i globalt perspektiv. Trods sine 240 millioner indbyggere er Indonesien ikke specielt iøjnefaldende set fra Europa. Men det er Sydøstasiens suverænt største økonomi og motoren i det Asean, som står over for gennemgribende strukturændringer ved udgangen af 2015. Det er et fremtidens samfund med en fjerdel af befolkningen under 15 år, et uddannelsessystem i rivende udvikling og en økonomisk vækst, der generelt har ligget over 6 pct. siden revolutionen, og som aldrig har været negativ siden Suhartos fald. Rollemodel er måske så meget sagt. Men Indonesien er en tung asiatisk spiller, der støt og roligt bevæger sig op i den globale værdikæde. Det bliver Jokowis store udfordring at opfylde de nationale ambitioner om at udvikle Indonesien til også at blive en økonomisk og politisk magtfaktor globalt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.