Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Briks vil selv

Verdensbanken og IMF, Den Internationale Valutafond, har som deres egentlige formål at skabe finansiel stabilitet, beskæftigelse og udvikling. I et samspil mellem udviklede lande og udviklingslande. Men i de seneste årtier er det, som om dette formål er tabt af syne.

De to institutioner, der begge har hjemme i Washington, kritiseres i stigende grad for at favorisere de store udviklede landes interesser på bekostning af udviklingslandene. Og det var den egentlige baggrund for, at fire af verdens hurtigst voksende økonomier, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, i 2001 dannede Brik-gruppen, der med Sydafrikas tilslutning i 2010 fik et ”s” i enden.

Disse fem nationer samledes i Brasilien kun to dage efter VM-finalen i fodbold, og resultatet af deres møde blev oprettelsen af en ny udviklingsbank med en startkapital på 100 mia. dollars og en ”nødhjælpskasse” på yderligere 100 mia. dollars.

Den nye bank vil få sit hovedsæde i Shanghai, og dets første leder skal være en inder. De fem lande, der etablerer banken, indskyder lige store andele af startkapitalen.

Briks-landenes beslutning betyder, at etablerede globale politiske, økonomiske og handelsmæssige strukturer som Verdensbanken har fået en markant rival. Briks-landene og utvivlsomt en række andre udviklingslande, eksempelvis de latinamerikanske, som straks efter etableringen af den nye bank mødtes med Briks-gruppen, synes, at det kan være nok med den vestligt dominerede økonomiske verdensorden.

Nu vil de selv. For de synes, at alt for lidt af det, som de blev stillet i udsigt, er blevet til virkelighed. Kun få af de mål, som G20-landene i 2009 satte for at standse den aktuelle økonomiske krise og hindre en ny, er blevet realiseret. Det globale samarbejde, som Briks-landene havde som håb, da de tilsluttede sig G20-gruppen, fungerer ikke tilfredsstillende. Derfor er målet med Briks nu at skabe en bæredygtig model, ikke blot for internationalt økonomisk samarbejde og udvikling i det 21. århundrede, men indirekte også for at konfrontere Verdensbanken og IMF med deres ansvar for, at udviklede lande og udviklingslande går hånd i hånd i arbejdet med at skabe global udvikling og stabilitet.

Med Kina som den ubestridt stærkeste økonomiske nation i gruppen og med Rusland, verdens største eksportør af energi, som drivkræfter, er Briks-gruppen nu indiskutabelt en markant aktør på den globale scene. De gamle på scenen, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, må se i øjnene, at mange andre vil slutte sig til Briks-gruppen i de kommende år, hvis ikke de gentænker deres egentlige formål.

Især for Rusland kan medlemskabet af Briks blive af stor betydning i den aktuelle situation i Ukraine. For Briksnationerne ser ikke Rusland som en skurk. Og så længe Briks-landene og Rusland har gode relationer, lige så længe kan Rusland forlade sig på praktisk støtte fra stærke nationer som Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika. Så forskelligt vender verden. Det handler om realiteter, og for Briks er realiteten, at Rusland er en vigtig partner.

Som Rusland jo i øvrigt også er for EU, Ruslands markant største handelspartner. Fordi det ville volde ubodelig skade på Vesteuropas økonomi, afstår EU fra såkaldte sektorsanktioner, som f.eks. kunne ramme Ruslands olieproduktion og dermed blive en boomerang direkte i nakken på det EU, som er storaftager af russisk energi.

.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.