Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Over Ukraine

Den 1. september 1983 blev det sydkoreanske fly KAL007 skudt ned, efter at det ved en fejl havde krænket sovjetisk luftrum ud for øen Sakhalin. Alle 269 ombordværende omkom. USA’s præsident Ronald Reagan tog dengang ud til gerningsstedet og stemplede nedskydningen som en forbrydelse mod menneskeheden, der aldrig måtte glemmes. Det skete under kulminationen på Den Kolde Krig, hvor øst og vest stod uforsonligt over for hinanden. Sovjetunionen påtog sig aldrig ansvaret trods tungtvejende indicier. Først efter sovjetstatens opløsning frigav Ruslands præsident Boris Jeltsin papirer, der afslørede, at det sovjetiske luftvåben havde nedskudt flyet uden at have forsøgt at etablere kontakt med det.

Fem år senere, i juli 1988, troede det amerikanske krigsskib USS Vincennes, at det havde fået et iransk kampfly af typen F-14 på kornet under skærmydsler i Den Persiske Bugt. Det viste sig imidlertid at være et iransk passagerfly med 290 mennesker ombord. Flyet blev skudt ned ved en fejltagelse, men USA har aldrig påtaget sig ansvaret eller undskyldt for nedskydningen, og den ansvarlige officer blev dekoreret, om end Washington i midten af 1990’erne indgik et forlig med Teheran ved den internationale domstol i Haag.

I 2001 blev et russisk passagerfly med 76 mennesker på vej fra Novosibirsk til Tel Aviv skudt ned over Sortehavet tæt på Krim. Alle døde. Ukraine benægtede i første omgang ethvert kendskab til nedskydningen, men måtte senere indrømme, at der var tale om et vildfaret S-200-missil under en militærøvelse. Det endte med, at Ukraines forsvarsminister måtte gå af, og Kiev indgik en aftale med Israel om erstatning til ofrenes familier.

Der findes flere eksempler på militær nedskydning af civile fly rundt omkring i verden, men de anførte rækker til at illustrere, at torsdagens træfning af et malaysisk passagerfly med 298 mennesker ombord desværre ikke er enestående. Det kan konsekvenserne af tragedien imidlertid blive, afhængig af hvad efterforskningen kan dokumentere. Lige nu er der tre muligheder. Enten blev flyet ramt af prorussiske oprørere i det østlige Ukraine, eller også stod det ukrainske eller russiske militær bag. De har begge den type jord til luft-raketter, som menes affyret mod det malaysiske fly. En fjerde mulighed, som ikke kunne ignoreres i de første timer, nemlig en bombe ombord på flyet, synes udelukket.

Uanset om det er den ene, anden eller tredje mulighed, er der sandsynligvis tale om en fejl. De skyldige har næppe været klar over, at raketten ramte et malaysisk passagerfly. Vestlige medierapporter peger i retning af prorussiske oprørere eller russisk militær, men mange spørgsmål savner stadig udtømmende svar, så det er for tidligt at drage konklusioner. Det russiske forsvarsministerium gør til gengæld opmærksom på, at det ukrainske forsvar har et raketregiment placeret ikke så langt fra nedskydningsstedet, og at det er bevæbnet med de missiler, som blev brugt. Oprørerne er imidlertid ikke i besiddelse af et luftvåben, så det virker usandsynligt, at Ukraine skulle forsøge at ramme et fremmed fly.

Tragedien internationaliserer konflikten i det østlige Ukraine yderligere. Ingen af de omkomne er ukrainske eller russiske statsborgere. Omverdenen kræver de skyldige stillet til ansvar og tiltag, som forhindrer, at det kan ske igen. Om tragedien vil fungere som katalysator for en ny udvikling i konflikten, er det svært at forudsige. I værste fald kan vi være på vej mod en ny kold krig med yderlig optrapning af striden mellem Vesten og Rusland.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.