Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Gazas tragedie

Om et par måneder er det ni år siden, at Israel iværksatte en ensidig tilbagetrækning fra Gaza-striben. I august og september 2005 blev 8.000 israelske statsborgere tvunget til at forlade deres bosættelser i Gaza, og den israelske hær fulgte efter.

En gruppe jødiske velgørere i USA betalte 14 mio. dollars for 3.000 forladte drivhuse i bosættelserne og forærede dem til det palæstinensiske selvstyre, så de kunne begynde på en frisk. Men i stedet for at tage imod den fremstrakte hånd jævnede palæstinenserne drivhusene med jorden, og Hamas, den palæstinensiske terrorbevægelse, der satte sig på magten i Gaza, begyndte at affyre raketter mod Israel med en erklæret ambition om at tilintetgøre den jødiske stat. Efter et stykke tid etablerede Israel naturligt nok en blokade af Gaza for at sikre sine borgere mod en gruppe, der var mere optaget af at dræbe jøder end af at bygge en velfungerende stat, sådan at palæstinenserne kunne få indfriet deres drøm om et værdigt og fremgangsrigt liv.

Tænk, hvis palæstinenserne havde udnyttet denne mulighed og vist omverdenen, at man kunne bygge demokratiske institutioner, tiltrække investeringer og leve i fred side om side med Israel? En sandsynlig udgang på en sådan udvikling ville have været Israels tilbagetrækning fra Vestbredden og en internationalt anerkendt palæstinensisk stat.

Det lyder som en utopi i dag, men faktisk var palæstinenserne for 15-20 år siden det bedste bud på et demokrati i den arabiske verden. Det skyldtes paradoksalt nok deres samkvem med jøderne. Palæstinenserne så israelsk tv, talte hebraisk, arbejdede i Israel, lavede forretninger med jøderne, fulgte den offentlige debat i Israel og oplevede et demokrati i aktion. Så selv om de udadtil var på kollisionskurs og involveret i en konflikt med Israel, så gjorde palæstinenserne en demokratisk erfaring, der gav dem et forspring i forhold til andre lande i den arabiske verden.

I dag er den erfaring stort set gået tabt. Jøder og palæstinensere har mindre med hinanden at gøre end nogensinde. Når man ser sig omkring i Mellemøsten efter mindretal på jagt efter national uafhængighed, har kurderne for længst overhalet palæstinenserne, når det gælder udsigten til at få sin egen stat. Det skyldes ikke mindst, at kurderne i deres konflikt med centralmagten i Bagdad har afstået fra terror eller støtte til radikale grupper, men i stedet har bygget institutioner, brugt energi og ressourcer på at gøre sig økonomisk selvkørende. Hamas har til gengæld brugt sine kræfter på at bekæmpe Israel og undertrykke sin egen befolkning. Misregimentet i Gaza er så udtalt, at Hamas nu trues af grupper, der er endnu mere radikale.

Alligevel gøres Israel af nogle ansvarlig for den aktuelle eskalering. Det skyldes et overfladisk syn på konflikten. Folk i Gaza dør, mens Israel foreløbig har været forskånet for dødsofre. Derfor er Israel aggressoren, mens Hamas og Gazas befolkning er ofre, lyder logikken.

I virkeligheden forholder det sig omvendt. Israel angriber militære mål og bestræber sig på at mindske antallet af civile ofre. Hamas’ mål er at slå så mange jøder ihjel som muligt, mens man bruger sine civile som skjold. Jo flere palæstinensiske dødsofre jo bedre. Perverst, men sandt. Israels Benjamin Netanyahu formulerede forleden forskellen på Israel og Hamas: »Vi bruger raketforsvar til at beskytte vores civilbefolkning, mens de bruger deres civilbefolkning til at beskytte deres raketter,« sagde han med henvisning til Hamas.

Mere præcist kan det ikke siges.

.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden, var situation en helt anden, hvor opbakningen vaklede og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkligheden stået i EUs midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?

Blog: Kina vil skabe en kunstig måne  

Nauja Lynge
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen.
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her