Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Et grumset valg

Dagen før det amerikanske præsidentvalg i november 2000 lagde den republikanske kandidat, George W. Bush, afstand til brugen af USA's væbnede styrker til såkaldt nation building, dvs. etablering af institutioner i svage eller fallerede stater, som det var sket flere steder i 1990’erne. Et år senere gik præsident Bush i krig i Afghanistan for at omstyrte Taliban-regimet, og siden har koalitionsstyrkerne under USAs ledelse bidraget til opbygning af stat og samfund i det ødelagte land. Altså den form for nation building, som Bush i sin tid selv advarede imod. Denne proces kulminerer i weekenden med det tredje præsidentvalg i Afghanistan, siden Vesten efter 9/11 invaderede landet for snart 13 år siden.

I de forgangne år har 3.427 soldater mistet livet blandt koalitionsstyrkerne, heriblandt 43 danske. Ingen kender de præcise tabstal blandt civile afghanere og afghanske oprørere, men det drejer sig sandsynligvis om titusinder. Det er mange, men kan ikke sammenlignes med de flere end én million afghanere, der menes at være blevet slået ihjel under den 10 år lange borgerkrig og sovjetiske besættelse i 1980’erne. Hertil skal lægges, at flere millioner flygtede.

De seneste 20 år har Vesten brugt gigantiske ressourcer på at sikre, at svage og fallerede stater ikke er blevet en trussel mod den internationale orden. Bag de mange kræfter, der er blevet brugt, skjuler der sig imidlertid en overdreven tro på, hvordan omverdenen kan forandre et land. På afstand kan det virke, som om det er sket, fordi man efter Den Kolde Krig ikke kunne identificere nogen indlysende trusler, og fordi man pludselig stod med en masse magt, som især USA ikke vidste, hvad man skulle stille op med. I dag må det nøgternt konstateres, at det ikke er lykkedes at bygge en stabil stat og et bæredygtigt samfund i Afghanistan.

Flertallet af eksperter og politiske beslutningstagere har således overvurderet sammenhængen mellem svage stater og underminering af den globale sikkerhed. Det er kommet 31 millioner afghanere til gode, for selv om Afghanistan ikke er i nærheden af at være et demokrati eller et samfund med en vis sammenhængskraft, har afghanerne det dog langt bedre end for 13 år siden. Kvindens stilling er forbedret, sundhedsvæsenet har fået et markant løft. Det samme har uddannelsesvæsenet. Der bliver afholdt regelmæssige valg, og efter weekendens præsidentvalg følger forhåbentlig et fredeligt magtskifte. Det er ikke småting for et land med Afghanistans tragiske historie.

Selv om Vesten er i færd med at trække sine kamptropper ud af Afghanistan, er krigen ikke slut. Det har optakten til valget også dokumenteret med uhyggelig tydelighed. Vold, væbnede overfald og drab har hørt til dagens orden. I Vesten har der været bekymring for, om Afghanistans væbnede styrker var rustet til at overtage ansvaret for landets sikkerhed, når koalitionen trækker sig tilbage, og de 350.000 soldater selv står ansigt til ansigt med Taliban. Den bekymring synes ubegrundet. Snarere er der risiko for et militærkup, hvis statens ineffektivitet og korruptionen fortsætter.

Weekendens valg vil blive plaget af svindel, men afgørende for Afghanistans stabilitet på længere sigt er ikke 100 pct. rent valg. Langt vigtigere er, om et flertal af befolkningen vil anerkende resultatet. Det vil nok tage flere måneder at stykke et levedygtigt kompromis sammen med alt, hvad det indebærer af studehandler. Der er al mulig grund til at ønske det hårdtprøvede afghanske folk held og lykke på dets videre færd mod stabilitet og et menneskeværdigt samfund.

.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen