Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

www

Så selvfølgeligt er det blevet, at de færreste i den forgangne uge skænkede det en tanke: world wide web eller ”internettet”, som det slet og ret kaldes, rundede 25 år.

En milepæl i den teknologiske udvikling, der allerede er blevet en så integreret del af menneskers liv, at den offentlige sektor fremover kun agter at kommunikere med borgerne via internet; at bankerne lukker filialer, fordi kunderne klarer hovedparten af deres bankforretninger via internet; at postbuddet reelt er blevet reklameomdeler, da breve er erstattet af e-mails, der sendes og modtages på internet.

Næsten uanset hvor man befinder sig, er internet lige inden for rækkevidde, og man er praktisk taget altid i direkte kontakt med resten af verden.

Udviklingen er tankevækkende, når man læser det memorandum med titlen ”Informationsstyring: Et forslag”, som den britiske videnskabsmand Tim Berners-Lee den 12. marts 1989 omdelte til nogle af sine kollegaer på det europæiske atomforskningscenter Cern i Genève.

Berners-Lee henledte sine kollegaers opmærksomhed på, at Cern havde store mængder videnskabelige data placeret på en masse computere og computersystemer, som ville være meget lettere at håndtere, hvis man kunne få adgang til dem fra enhver computer i centeret, så enhver videnskabsmand fra ét sted fik adgang til al viden, der skabtes i Cern.

Vi skal frem til de tidlige 1990’ere, før browseren NCSA Mosaic gav os det internet, som vi kender i dag, og som løftede teknologien fra et videnskabeligt netværk til et alment tilgængeligt internet, der er blevet en lige så integreret del af hverdagen som elektricitet og rindende vand.

Det faktum, at internet i alt væsentligt fik lov til at udvikle sig med et minimum af statslig og mellemstatslig indblanding, udløste en eksplosiv teknologisk, menneskelig og økonomisk kreativitet, der ifølge Tim Berners-Lee kun er mulig, når myndighederne lader være med at blande sig.

Men netop myndighedernes indblanding er den største fare for internet, mener Berners-Lee, der i et jubilæumsinterview med The Guardian opfordrer til en »global forfatning, der skal sikre, at internet forbliver åbent og neutralt«.

Han ser med bekymring på, hvordan efterretningstjenester som det amerikanske NSA i stigende grad overvåger internet og derigennem krænker borgernes privatliv; vel at mærke også borgere fjernt fra USA’s jurisdiktion. Med god ret kan man sige, at Edward Snowdens afsløringer af denne adfærd kan føre til, at friheden forsvinder fra internet, da fokus er blevet flyttet fra, hvordan vi bedst kan bruge denne teknologi, til hvordan vi bedst muligt beskytter os mod den.

Ikke blot bruges og misbruges internet af offentlige myndigheder. Også kriminelle har for længst lært at udnytte svaghederne. I mange lande forsøger regeringer at hindre borgernes fri adgang til internet og censurerer indhold, da friheden vil underminere deres magtposition.

Tim Berners-Lee lyder besnærende, når han taler om en globale forfatning for internet, men det er videnskabsmandens velmente drømmescenario. Virkeligheden har vist os, at en sådan forfatning ikke vil blive skrevet af visionære som ham, men af dem, der ønsker at befæste deres magt ved at bemægtige sig kontrollen med internet.

Anarkiet, kreativiteten og liberalismen er de kræfter, der har løftet internet op til, hvad det er i dag, herunder også afsløret kriminaliteten og myndighedsmisbruget.

Lad det for alt i verden fortsætte sådan.

.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen