Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Sveriges vej

Hver femte svensker har i dag udenlandsk baggrund. Det er historisk. Sådan har det aldrig været før. Tidligere var Sverige et af Europas mest kulturelt homogene samfund, hvor man skulle kigge langt efter en fremmed. Det socialdemokratiske ”folkhem”, der voksede frem på den anden side af Kattegat og Øresund i løbet af de seneste tre generationer, byggede på sammenhængskraft og en bred social fællesnævner.

Det er ikke længere tilfældet. Tværtimod. Svenskerne har tilsyneladende sat sig for at blive det mest multikulturelle samfund på kontinentet – og dét i en vis fart. Alene i 2014 ventes der op mod 70.000 asylsøgere i Sverige. Sidste år fik 25.000 mennesker bevilget asyl i Sverige, mens 40.000 kom ind via familiesammenføring.

Ingen anden europæisk nationalstat kan konkurrere med det svenske indvandringstempo. Selv Storbritannien og Norge må se sig slået i indvandringsvillighed.

En sådan rekord kommer ikke ud af det blå, men kræver forberedelse, determination og disciplin. Som denne avis berettede søndag i den første af en række temaartikler om det svenske samfundseksperiment, hersker der en imponerende, hvis ikke snarere skræmmende, enighed blandt de politiske, kulturelle og økonomiske eliter om den nye svenske kurs. Eliterne synes at stå last og brast med den liberale indvandringspolitik, og grundlæggende dissens er sjælden, sporadisk og ugleset.

Her ligger den første del af forklaringen på eksperimentets gennemførlighed. Mens det førhen var et fælles politisk ønske om homogenitet og lighed, der drev folkehjemmet fremad, er det i dag åbenhed og diversitet, som står øverst på den politiske dagsorden i Stockholm. Hvad der før var skældsord, er blevet de nye slagord.

Det specielt svenske er ikke, at ting og tanker forandrer sig, men at de forandrer sig 180 grader. Svenskerne marcherer stadig i takt. Men i den modsatte retning.

Når en sådan kovending har været mulig, hænger det sammen med en anden faktor: Nemlig, at selve det politiske begreb har fået en særlig karakter i Sverige. Intet andet sted i Europa har det, der med et godt dansk ord hedder djøfisering fejret så mange triumfer som på svensk. Denne udvikling indeholder ikke kun bureaukratiske eller teknokratiske træk. Udviklingen hviler på en strukturel antagelse af, at ”fremskridtet” altid er til det bedre.

Den svenske djøfisering gør politik til jura og suger alternativer og advarsler ud af den politiske diskussion. Som souschefen Migrationsverket fremhævede over for JP (9/3), findes der ingen sammenhæng mellem antallet af asylsøgere og den praksis, der gælder efter svensk lov: »Det her er en ren juridisk bedømmelse, som ikke har kobling til politik (…) Vore vurderinger er rent juridiske.«

Udtalelsen er eksemplarisk for selvforståelse i toppen af det svenske samfund. Man ser sig hævet over politik og polemik. I en særegen blanding af hovmod og falsk beskedenhed opfatter man sig som lovens tjenere, hvor loven er hævet over menneskelige bekymringer og jordiske hensyn. Magten er ikke magt, den henviser blot til et bogstav. Bogstavet står i loven, loven er god, godheden er indiskutabel og afpolitiseret. Sådan er det bare. De gode gør gode ting. De onde skal holdes nede. Hvad andre kalder den brogede virkelighed, er ren jura for de indviede.

Hvad Sverige har brug for, er ikke kun sans for landets historie, men også for politik. Juraen har ædt begge dele.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.