Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Ukraine i klemme

I Vesten har vi en forståelig, men ikke desto mindre forbløffende naiv tro på, at hvis en halv million mennesker i et land med en befolkning på 84 millioner indbyggere går på gaden og kræver et regimeskifte, så er der tale om en folkelig opstand, der har nationens opbakning. Det er forståeligt, fordi der ikke findes noget mere bevægende og livsbekræftende, end at se borgere gå på gaden og kræve deres ret, når friheden trædes under fode eller et tyrannisk regime griber til vold.

De stort set fredelige omvæltninger bag Jerntæppet for 25 år siden var et gyldent øjeblik for dem, der ser folkelige opstande som en vej til demokrati og retsstat. Det opløftende resultat er synligt for enhver, der i dag rejser i Central- og Østeuropa.

I løbet af de seneste to år er vi imidlertid eftertrykkeligt blevet mindet om, at det ikke altid er tilfældet. Hverken i Egypten eller Libyen har såkaldt folkelige opstande ført til mere demokrati, og i Syrien har det ført til en borgerkrig. I Egypten har hæren sat sig effektivt på magten, og i Libyen råder et anarki uden nogen form for retssikkerhed.

I disse uger gentager Vesten denne vildfarelse i Ukraine. Sejrherrerne på Uafhængighedspladsen i Kiev repræsenterer ikke hele Ukraine. Også selv om et flertal af befolkningen uden tvivl ville af med præsident Viktor Janukovitj og hans korrupte regime. Udviklingen i det østlige og sydøstlige Ukraine, især på Krim, viser med al tragisk tydelighed, at ikke alle er begejstrede for magtskiftet i Kiev. For den russisk- sindede befolkning på halvøen kan det ikke gå hurtigt nok med at slippe fri af Kiev. Men Krim er trods alt et særtilfælde, fordi halvøen til forskel fra de østlige regioner ikke har historiske og kulturelle bånd til Ukraine.

Hvis Ukraine skal undgå splittelse eller en borgerkrig, er den vestlige og østlige del af landet nødt til at finde en ny konsensus, der kan forene nationen. To nationale identiteter kolliderer i Ukraine. Den ene, dominerende i det vestlige Ukraine, ser Rusland som landets historiske fjende og ønsker at distancere sig mest muligt fra Moskva. Den anden nationale identitet ser ingen modsætning mellem at være ukrainsk patriot, have et nært og venskabeligt forhold til Rusland og tale russisk. Ukrainerne i vest vil med i EU og Nato hurtigst muligt, mens ukrainerne i øst er imod Nato-medlemskab og ikke vil vælge Rusland fra til fordel for EU. Denne konflikt har Rusland og EU desværre forstærket ved at tvinge Ukraine til at vælge mellem de to.

I sidste ende bærer Ukraine imidlertid selv ansvaret for sin skæbne. Landet har siden sin uafhængighed i 1991 spillet Rusland og Vesten ud mod hinanden for at få de bedst mulige økonomiske betingelser i stedet for at koncentrere sig om at skabe en national konsensus, der bygger bro mellem den østlige og vestlige del af landet. Denne katastrofale kurs betaler Ukraine en høj pris for i disse dage, og man kan frygte, at ubehagelighederne kun lige er begyndt.

Hvis Ukraine skal overleve som én stat, bør Kiev gøre det klart, at man ikke vælger mellem øst og vest, at man vil forsøge at blive et østeuropæisk Schweiz, et europæisk demokrati, som hverken er medlem af EU eller Nato, men samarbejder med alle civiliserede kræfter. I stedet for at opildne separatistiske kræfter på Krim bør Ruslands Vladimir Putin give sin uforbeholdne støtte til Ukraines territorielle integritet og fordømme Krims ensidige løsrivelse. Desværre ser det ud, som om det stik modsatte er ved at ske.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.