Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Politik og had

Det er en gammel sandhed, at man hader så godt på venstrefløjen. Udadtil omgiver man sig gerne med en aura af humanisme, tolerance og bløde værdier, men når det kommer til stykket, stortrives ondskabsfuldheden og intrigerne. Er det anderledes på den borgerlige fløj? Sikkert ikke i nævneværdig grad, men netop fordi venstrefløjen lever på en løgn om egen godhed og moralsk ophøjethed i forhold til borgerlige mennesker, bliver hykleriet desto mere massivt.

Det vanvittige opgør i SF er det seneste vidnesbyrd om, at venstreorienterede såmænd bare er helt almindelige mennesker, der drives af både op til flere dødssynder, iskold karrierepleje og personlige sym- og antipatier. Sjældent er et opgør på Christiansborg blevet praktiseret så råt og hadefuldt som i de seneste uger, og sjældent har man som tilskuer haft en så udtalt sympati for ældre hædersmænd som Holger K. Nielsen og Steen Gade, der trods et langt liv i politik forekommer oprigtigt rystede over, hvad deres yngre partifæller kan få sig til at bedrive af nedrigheder mod hinanden.

”Tonen” har altid været vigtig for venstrefløjen. Tonen i debatten har været vigtigere, end hvad der egentlig blev sagt. Dermed blev det også vigtigere, hvem der sagde noget, end hvad vedkommende sagde. Tonen var altid rigtigere, mere imødekommende, mere favnende, når den blev praktiseret fra venstre, forstod man. De borgerlige derimod insisterede på hån, spot og latterliggørelse som et grundvilkår i et frit samfund, og så var dén ligesom ikke længere, hed det.

Men ingen har jo, når det kommer til stykket, været så indædt ondskabsfulde over for anderledes tænkende end venstrefløjen. Dæmoniseringen af politiske modstandere kender ingen grænser. Hvad har en Pia Kjærsgaard –- for blot at nævne ét eksempel – ikke måttet tåle af fornedrende omtale og personlig ydmygelse gennem tiderne – foruden fysiske angreb? Et uværdigt lavpunkt blev nået, da forfatteren Carsten Jensen omtalte hendes vælgere som »skimlede kældermennesker«. Så kan dehumaniseringen af mennesker, der mener noget andet end forfatter Jensen, ikke drives længere. Lige rundt om hjørnet venter en afgrund af barbari, som man troede hørte historien til. Sådan går det, når hadet ikke lader sig tøjle, og man selv føler, at man har en særlig ret til at stigmatisere andre, fordi man netop kun vil det gode.

Mange vil sikkert stadig være forført af forestillingen om, at borgerlige er hårde og økonomifikserede, mens venstrefløjen er blød og menneskelig. Det har ført til en selvindbildsk tro på, at venstreorienterede besidder en særlig moralsk legitimitet; senest blev den forestilling skamredet i debatten om Goldman Sachs’ køb af en del af Dong Energy.

At den tidligere topkommunist Ole Sohn – formand for DKP indtil 1991, to år efter Murens fald – uden videre kan glide ind hos Socialdemokraterne, er på den baggrund også et tidens tegn. Kommunisme var noget med en ideologi, der ville det bedste for menneskene, men rigtignok kørte eftertrykkeligt i grøften. Nazisme derimod... man behøver ikke tænke tanken længere, end at det i hvert fald ville have været helt udelukket, at en eks-topnazist blev modtaget med smittende begejstring af en socialdemokratisk statsminister.

Venstrefløjen - som i dag ynder at kalde sig centrum-venstre – er presset i bund, fordi dens projekt så tydeligt er sat skakmat af virkeligheden. I Europa hersker markedet og den enkeltes frihed. Herhjemme råder en lyserød regering, der fører dybblå politik. Hvor er venstrefløjens alternativer? De findes ikke. Så er det godt at kunne dyrke gamle fjendebilleder.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.