Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Det næstbedste

Ser man ud over Europa og de store forsyningsselskaber, der alle har deres rødder i de statsmonopoler, som tidligere dominerede, er et fællestræk, at de har svært ved at generere overskud, og er tyngede af gæld. Dong-koncernen er ingen undtagelse, og derfor kan det ikke undre, at regeringen har igangsat processen med at afvikle det statslige ejerskab.

Staten burde aldrig have ejet så meget som én aktie i selskabet, men overladt det til private investorer at forsyne danskerne med energi, og det må i sandhed undre, at det falder på en socialdemokratisk finansminister at gøre det rigtige efter et tiår med borgerlige regeringer, der intet gjorde for at bringe statskapitalismen til ophør.

Regeringen har valgt en model, hvor tre private investorer indledningsvis til sammen køber 49 pct. af Dong Energy. De tre private investorer er de danske pensionskasser ATP og PFA samt den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, og i pagt med de værste danske traditioner er det sidstnævnte, der er udskreget til det store dyr i åbenbaringen. Dæmoniseringen af finanssektoren skal dække over, at finanskrisen først og fremmest blev udløst af de alt for store offentlige underskud, som politikerne har tilladt. Så er det dejligt bekvemt at gøre bl.a Goldman Sachs til store stygge ulv.

Hos tilhængere af statskapitalisme repræsenterer Goldman Sachs det værst tænkelige, da investeringsbanken tillader sig at betragte købet af 19 pct. af aktierne i Dong Energy som en investering, der skal give et afkast.

Fuldt legitimt og såre forstandigt, så hvorfor er det nærmest kriminelt, at Goldman Sachs foretager en risikobetonet investering, mens det udlægges som noget nær en fædrelandskærlig heltegerning, at ATP og PFA gør det samme?

Efter de første ni måneder af 2013 har Dong Energy leveret et resultat på 52 mio. kr. af en omsætning på 49.010 mio. kr. Tillige havde selskabet ved udgangen af perioden en rentebærende nettogæld på 29.856 mio. kr. – så er der noget, som Dong Energy i mange år har trængt til, er det at få ejere med globale erfaringer og kompetencer.

Dong Energy har i dag en rent dansk bestyrelse, der ikke er sammensat efter at rumme de optimale kompetencer til at have ansvaret for et energiproducerende forsyningsselskab. Vi kan på denne plads ikke påstå, at bestyrelsen har gjort et dårligt arbejde, men der er belæg for at mene, at der kunne have været gjort væsensforskelligt med en anden bestyrelsessammensætning. Om det vil ske med Goldman Sachs som aktionær, er endnu for tidligt at sige, men alene fordi investeringsbanken har et andet sigte med sit ejerskab, er der grund til at håbe, at der bliver rusket godt og grundigt op i Dong Energy. I hvert fald er der grund til at spørge, om nogen af de nuværende bestyrelsesmedlemmer mon fortsat vil være at finde den dag, da Dong Energy er på private hænder.

Nu som før havde den eneste rigtige løsning været at privatisere Dong Energy gennem en børsnotering, hvor alle offentligt ejede aktier bliver solgt straks. Præcis, som det bør ske med alle andre statsejede selskaber. Vi skal være de første til at medgive, at privatejede virksomheder ikke altid drives optimalt, men i påkommende tilfælde bæres smerten af investorerne og eventuelle kreditorer.

Den løsning, som regeringen har valgt, er den næstbedste for Dong Energy, så længe der ikke hersker skygge af tvivl om, at koncernen hurtigst muligt og fuldt og helt kommer i privat eje.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.