Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Juridisk misfoster

Der er masser af gode grunde til at afskaffe den såkaldte racismeparagraf i straffeloven, og der er absolut ingen gode grunde til ikke at gøre det.

Den er og bliver et juridisk misfoster, som stik imod den oprindelige hensigt bliver brugt til ikke at beskytte truede befolkningsgrupper, men til at kriminalisere en ganske almindelig debat.

I torsdagsudgaven af denne avis argumenterede to konservative politikere, partiformand Lars Barfoed og retsordfører Tom Behnke for et eftersyn og en justering af paragraffen. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti går ind for en total afskaffelse, mens Venstre lige som De Konservative kun vil være med til en lempelse. Sidstnævnte mener, at det vil være i strid med internationale konventioner helt at afskaffe paragraffen, men det er nu i høj grad diskutabelt.

Racismeparagraffen kom i sin oprindelige form ind i straffeloven i 1939 som følge af jødeforfølgelserne i diktaturstaten Tyskland. Dens nuværende form har baggrund i FN’s konvention fra 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination, som blev vedtaget med et flertal af diktaturstater. De demokratiske stater var imod, fordi de forudså, at konventionen kunne bruges til knægtelse af en fri, demokratisk debat, hvad den også er blevet.

Men Folketinget justerede i 1971 paragraffen med baggrund i FN-konventionen, og siden er det tilføjet, at man heller ikke må kritisere grupper på grund af deres seksuelle orientering. Læser man FN-konventionen fra 1965 grundigt, og giver man sig tid til at dechifrere det ualmindeligt knudrede sprog, har man endog meget svært ved at finde belæg for, at den danske racismeparagraf er nødvendig.

Tilbage står altså et rent dansk politisk spørgsmål: Ønsker man at kriminalisere betydelige dele af den karske debat, som naturligt finder sted i et demokratisk samfund, eller ønsker man at give debatten fri kun reguleret af de øvrige paragraffer i straffeloven? Opfordring til vold og opfordring til forskelsbehandling for slet ikke at tale om faktuel forskelsbehandling af bestemte befolkningsgrupper er så rigeligt forbudt i de øvrige straffelovsparagraffer og i den øvrige lovgivning. For at sikre sådanne selvfølgeligheder behøver man ikke nogen paragraf 266b, som den såkaldte racismeparagraf officielt hedder. Sagen er, at racismeparagraffen i de senere år har været anvendt i et omfang, som ligger langt ud over, hvad Folketinget forudsatte i 1971. Faktisk blev der allerede dengang advaret kraftigt mod en overdreven brug af paragraffen til at kriminalisere den almindelige politiske debat.

Dertil kommer, at selve udtrykket racisme er blevet udvandet i en grad, så det de facto bruges som et ganske almindeligt skældsord uden forbindelse eller sammenhæng med det indhold, som forudsattes i FN-konventionen fra 1965.

Dette sidste blev noteret af Dansk Sprognævn, da Højesteret i forbindelse med en injuriesag i 2003 bad nævnet om en redegørelse for udtrykket racismes anvendelse i almindelig sprogbrug. Herved noterede nævnet, at udtrykket i daglig tale foruden den oprindelige betydning også anvendes som »almindelig afstandtagen.«

Der er således overhovedet ingen grund til at have fine fornemmelser for denne overflødige paragraf. Der er ingen grund til at påberåbe sig FN-konventionen som belæg for dens nødvendighed, og der er i særdeleshed ingen grund til at drage paralleller til Nazityskland, der allerede i 1939 var et forbenet diktatur.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.