Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Troens overgreb

Ud fra en rent rationel betragtning er det nogle sælsomme ritualer, som de forskellige trossamfund befatter sig med. Det gælder ikke alene i fjerne, eksotiske sammenhænge, som man tidligere i overmodig vestlig selvforståelse tillod sig at kalde primitive. Det gælder såmænd også vor egen evangelisk-lutherske kirke, for det er da noget underligt noget sådan ved altergangen at fortære Jesu kød og blod, lige som det ved jordpåkastelsen forekommer lidt betænkeligt at tale om, at man skal genopstå af jord – ifølge nogens udlægning oven i købet i sin oprindelige skikkelse.

Men det er alt sammen symboler, som man alt efter tro og temperament kan tage mere eller mindre bogstaveligt, og der må i hvert fald over alt herske enighed om, at man skal respektere ethvert menneskes ret til at dyrke den tro og de ritualer, som den enkelte måtte ønske.

Men ét er symboler, noget ganske andet er håndgribelige fysiske indgreb, og her nærmer vi os et i flere henseender følsomt område.

Dansk Selskab for Almen Medicin, der repræsenterer omkring 3.000 læger og lægestuderende her i landet, toner i et høringssvar til Sundhedsstyrelsen rent flag og erklærer uden omsvøb, at omskæring af drengebørn er lemlæstelse.

Omskæring af pigebørn er forbudt her i landet, og det gælder både den radikale fjernelse af klitoris og bortskæring af indre og/eller ydre kønslæber.

Operativ fjernelse af drengebørns forhud er imidlertid stadig tilladt, og Sundhedsstyrelsen har haft nogle regler for gennemførelse af sådanne indgreb til høring i relevante fora. Blandt andet foreslår Sundhedsstyrelsen, at denne amputation af drenges forhud skal foregå på lægefaglige klinikker med den lidt uforståelige undtagelse, at børn under to måneder kan blive udsat for indgrebet af ikke-læger i private hjem under forudsætning af, at det sker under lægeligt opsyn.

Men Dansk Selskab for Almen Medicin foreslår et totalt forbud mod amputation af drenges forhud og skelner ikke mellem omskæring af drenge og omskæring af piger. Begge dele er uacceptable indgreb mod et forsvarsløst menneske, som ikke har mulighed for at sige fra.

Man kan undre sig over, at amputation af en vital legemsdel uden lægefaglig begrundelse ikke for længst er blevet forbudt, men baggrunden er, at man her har givet den religiøse tolerance en lidt for vidtgående tolkning.

Det Mosaiske Troessamfund protesterer voldsomt mod enhver tanke om beskyttelse af drengebørn mod dette indgreb, som de kalder identitetsskabende.

Både muslimer og jøder praktiserer forhudsamputation som led i religiøse ritualer og finder belæg for skikken i deres religiøse skrifter. I respekt for den enkeltes ret til praktisering af religion har samfundet hidtil undladt at gribe ind og nøjes med at tilbyde indgrebet foretaget under lægefagligt og hygiejnemæssigt betryggende forhold.

Dansk Selskab for Almen Medicin har ret i, at tiden er inde til at lade religiøse traditioner vige for respekten for det enkelte menneskes ret til at bestemme over egen krop.

Hvis voksne mænd skulle have lyst til at lade deres forhud amputere, så lad det være deres sag.

Men forsvarsløse drengebørn har ingen mulighed for at sige fra, og de må beskyttes mod denne rituelle lemlæstelse. En forhudsamputation kan altid foretages uanset alder, men den kan ikke føres tilbage, når overgrebet har fundet sted.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.