Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Vores alles ansvar

Redningen af de danske jøder for 70 år siden fejres behørigt i disse døgn. Det var en af nationens stjernestunder. Men hvor man dog savner en tilsvarende stålsathed i nutiden, når det gælder forsvaret af dagens jødiske minoriteter.

Alle steder stikker antisemitismen sit hæslige ansigt frem. Terror, vold og chikane mod jøder hører efterhånden til dagens uorden; herhjemme og ude i Europa. Jøderne reagerer naturligvis. De flytter i første omgang fra Nørrebro til måske Gentofte, som en 17-årig dansk jøde berettede om her i avisen i weekenden. Næste spring er USA eller Israel. Sådan foregår det overalt i Europa i disse år.

Man skulle så tro, at denne tingenes tilstand udløste et ramaskrig i den danske debat; et kollektivt råb af forfærdelse og en besværgelse af den ånd fra for 70 år siden, som for tiden hyldes fra alle sider. Men det sker ikke. Ingenting sker faktisk. Man lader det ske. Danske jøder er under pres, og Mosaisk Troessamfund melder om et stigende antal tilfælde af vold og overgreb mod jøder. For nylig var der et regulært angreb på den israelske ambassade. Den jødiske privatskole Carolineskolen i Hellerup ligner et fængsel med sine antiterror-installationer. Tænk, at det er nødvendigt. Men ingen løfter et øjenbryn. Der er ingen debat om denne nye, salonfæhige antisemitisme. Det er skræmmende.

Antisemitismen i Europa og i Danmark er ved at blive stueren. Den registreres, men den tabuiseres også. Forklaringen er åbenlys. Det er ubekvemt at skulle tale om, at med ikke mindst den muslimske indvandring er fulgt en antisemitisme, som danskerne i tidligere tider vendte sig kategorisk imod. Vi noterer det, men vi reagerer ikke. Hvis jøder forulempes på Nørrebro, kan de bare flytte. Ræsonnementet var – uden sammenligning i øvrigt – det samme, da Pia Kjærsgaard blev angrebet på Nørrebro. Hun burde have vidst, at hun ikke har noget at gøre på Nørrebro, hed det.

Indtil kort før SF’s indtræden i regeringen var den samlede SF-top repræsenteret i et foretagende, der opfordrer til boykot af Israel. Man kan vende og dreje det, som man vil: Det første, der rinder én i hu, er det gamle nazi-slagord: »Køb ikke hos jøder«. SF’s ledelse med Villy Søvndal i spidsen trak sig stilfærdigt ud i tide, men at ledelsen i et ansvarligt, nu regeringsbærende parti ikke dengang kunne se, hvilke kræfter man gav vind i sejlene, er bekymrende.

Grundlæggelsen af den jødiske stat, Israel, er et direkte resultat af Holocaust, som de fleste danske jøder undslap dengang for 70 år siden. Israel har siden oplevet en markant indvandring, ikke mindst fra jøder, der forfølges ude i verden. Det jødiske samfund i Malmø er stort set forsvundet af mangel på politisk opbakning, ikke mindst fra byens mangeårige socialdemokratiske ledelse. Men det er ikke noget, der bringer hverken Malmø eller Sverige i international miskredit.

Den muslimske indvandring spiller en rolle, men det er for nemt at parkere hele ansvaret dér. Venstrefløjen har sit eget ansvar. Ældre jøder husker endnu en antiisraelsk demonstration, arrangeret af det nu hedengangne VS, foran det jødiske plejehjem i København, der husede flere Holocaust-overlevende. Blekingegade-banden etablerede et jødearkiv; man kan gisne om, hvad det skulle bruges til. Venstrefløjens holdning til Israel camoufleres som regel som antizionisme, men overskrider ofte grænsen til regulær antisemitisme.

Netop i disse dage, 70 år efter, er der grund til en kollektiv besindelse og at vise ægte solidaritet med jøder, hvor de end er: Israel er vores alles ansvar.

 

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.