Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Fredsproces?

USA's udenrigsminister, John Kerry, er tilsyneladende parat til at investere det meste af sin politiske kapital og dyrebare tid i at få gang i den israelsk-palæstinensiske fredsproces, der har været stendød, siden palæstinenserne i 2008 afviste den israelske premierminister Ehud Olmerts vidtgående fredsplan. Det skete i forventning om, at man med en mere venligt stemt amerikansk præsident end George W. Bush kunne få en bedre aftale.

Det har ingen amerikansk udenrigsminister gjort, siden James Baker efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og afslutningen på Den Kolde Krig forsøgte at udnytte det historiske øjeblik til en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne. Det mundede to år senere ud i Oslo-aftalen, med hvilken Israel og PLO for første gang anerkendte hinanden som forhandlingspartnere.

Kerry fortjener ros for sin vedholdenhed, men under en realistisk betragtning er der ikke meget, der tyder på, at han vil lykkes med sit forehavende, og et sammenbrud kan gøre ondt værre. Det skete efter sammenbruddet i 2000, da præsident Clinton kom tættere på en aftale end nogen anden amerikansk præsident. Den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, erklærede imidlertid efter sin hjemkomst fra Camp David, at israelerne trods uhørte indrømmelser ikke var interesserede i fred. Derpå fulgte en ny intifada, terror og voldelige sammenstød, der kostede tusindvis af israelere og palæstinensere livet.

Det samme kan ske igen, for den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, har intet folkelig mandat og opbakning til en fredsløsning med Israel. Derfor kan man med en vis rimelighed spørge, hvorfor Kerry bruger så mange kræfter på netop den israelsk-palæstinensiske konflikt, når det øvrige Mellemøsten koger? Flere end 100.000 er blevet slået ihjel i Syrien, Egypten balancerer på en knivsæg med daglige sammenstød og dræbte, præstestyret i Iran fortsætter uhæmmet sit atomprogram, det ellers nogenlunde fredelige Irak er på vej mod en ny borgerkrig, og hele Mellemøsten er på nippet til at blive kastet ud i en tværregional sekterisk konflikt mellem sunnimuslimer og shiamuslimer. Er Kerry offer for den gamle illusion om, at en løsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt er nøglen til fred i Mellemøsten?

Hvorom alting er, så har EU ikke just gjort tingene lettere for Kerry. Sidste uges beslutning i Bruxelles om at effektuere en boykot af israelske bosættelser i de besatte områder virker mildt sagt uklog, og den afslører de dobbelte standarder, som EU opererer med i forhold til Israel. Stiller EU samme krav, når det gælder forbindelsen mellem Tyrkiet og besættelsen af Nordcypern, eller planlægger EU også at boykotte Kina og forbyde besøg af kinesiske studerende eller forskere med henvisning til etniske kineseres bosættelser i Tibet? Og hvad med Kashmir på grænsen mellem Indien og Pakistan, eller Nagorno-Karabakh i Aserbajdsja eller Kurilerne i Fjernøsten? Det vrimler med grænsestridigheder i verden, som EU aldrig forholder sig til. EU’s politik er frapperende selektiv, og flere iagttagere gør korrekt opmærksom på, at den famøse boykot gør det ekstra vanskeligt for John Kerry at få palæstinenserne til forhandlingsbordet. De vil naturligt nok føle sig fristet til at kræve urealistiske indrømmelser af Israel.

En genuin og varig fred med en tostatsløsning er først mulig den dag, da palæstinenserne og den arabiske verden opgiver drømmen om at fjerne Israel fra landkortet. Intet tyder på, at det sker i den nærmeste fremtid.

.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.