Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

En syg kultur

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har i dag sat samtlige regeringens ministre stævne i folketingssalen for i spørgetiden at få svar på følgende spørgsmål: »Vil ministeren nævne konkrete eksempler på, at den gældende lov om offentlighed i forvaltningen ikke i tilstrækkelig grad har givet ministeren ”et fortroligt rum” at arbejde i som minister?« Det drejer sig naturligvis om offentlighedsloven, som vil indskrænke offentlighedens mulighed for at søge aktindsigt i dokumenter og materialer, der udveksles mellem ministerier og styrelser i det lovforberedende arbejde. Den stærkt udskældte lov vil formentlig blive vedtaget uændret af regeringspartierne, Venstre og De Konservative, som dermed kan blamere sig ved åbenbart at ville et mere lukket Danmark.

Desværre får de tre partier ikke meget ud af deres spørgetid, ligesom Jyllands-Posten heller ikke fik svar, da vi for en måneds tid siden stillede en række nuværende og tidligere ministre det samme spørgsmål. Ingen ønskede at svare. Justitsminister Morten Bødskov har ladet Folketinget meddele, at kun han vil svare på spørgsmål, og han forbeholder sig ret til kun at svare principielt. På nudansk har han med andre ord tænkt sig ikke at svare og formentlig lade alt fortone sig i teknokratisk og formørket kancellisprog.

Se, sådan taler en sand embedsmand, og det er vel nærmest imponerende, som Morten Bødskov, der i sin tid i opposition var arg modstander af den offentlighedslov, som han nu forsvarer så indædt, har forvandlet sig til et omvandrende lovkompleks. Forløbet og hele scenariet er af en karakter, så man skal være gjort af et særlig flegmatisk stof, hvis man ikke aner en form for sammensværgelse mellem magthavere og et embedsværk, der i hvert fald i denne sag kun kan være tilfreds med den minister, man har sendt i byen.

Dagbladet Information kunne for nylig dokumentere, at kun 40 pct. af alle ansøgninger om aktindsigt behandles inden for de 10 dage, som den nugældende offentlighedslov kræver. Nærværende dagblad kan kun bekræfte, at det lyder realistisk. I forbindelse med en konkret historie om, at tilsynet med PET i Danmark er langt svagere end i andre sammenlignelige lande, og at der er indført hemmelige dommere, spurgte Jyllands-Posten PET, om dette er begrundet i konkrete anslag mod dommere eller ren hypotese. Spørgsmålet blev stillet for mere end et år siden; PET meddelte, at Justitsministeriet ville svare, men svaret er trods adskillige rykkere aldrig kommet.

Man aner hensigten og bliver forstemt, for selv om ingen nuværende eller tidligere minister har kunne fremlægge konkrete eksempler på, at de har haft problemer med den gældende offentlighedslov, så ønsker man alligevel at indskrænke offentlighedens mulighed for indsigt. Og selv om man med den kommende offentlighedslov bryster sig af at ville åbenhed på en række andre områder, blandt andet en nedbringelse af tiden fra en ansøgning om aktindsigt indgives, til materialet uddeles, fra ti til syv dage, hvad nytter det så, når man allerede i dag har det klare indtryk, at ubehagelige sager syltes, fordi man enten ønsker støvet lagt eller en ny lov indført, inden der svares.

Hvis man er del af en syg kultur, kan det være svært selv at se det. Derfor er det tvingende nødvendigt, at nogen udenfor fortæller den alliance af politikere og embedsmænd, som i øjeblikket er ved at indføre en ny offentlighedslov, at de også er ved at indføre et mere formørket og magtarrogant Danmark.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.