Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Tysk på toppen

Bismarcks gamle ord om, at Tyskland er for stort til ikke at forsøge at dominere Europa, men for lille til, at det kan lykkes, er stadig på mange måder omdrejningspunkt for dagens Europa-debat. Den kommende tysk-tyske Champions League-finale mellem Bayern München og Borussia Dortmund er i den sammenhæng et tidens tegn. Tyskland styrer; Tyskland boomer; Tyskland går forrest. Men det sker ikke længere til akkompagnement af bekymring og tænders gnidsel i de øvrige europæiske hovedstæder.

Europa ser til, men efterspørger nu ligefrem tysk lederskab. 20 år efter genforeningen er Tyskland i dag et helt normalt land, som påtager sig sit nye ansvar uden at skulle slås med fortidens skygger. I modsætning til tidligere tiltager Tyskland sig nu ganske vist også retten til at definere nationale interesser, men i dag opfatter resten af Europa det som en selvfølge. Så meget har flyttet sig i de seneste par årtier i omverdenens opfattelse af Tyskland - og dét kun til det bedre, netop fordi Tyskland har håndteret sin store renæssance så eksemplarisk.

Omtalen af Margaret Thatchers død mindede om hendes udtalte Tysklands-skepsis, som nok var højlydt, men på ingen måde exceptionel for sin tid. Frankrig var heller ikke begejstret for den tyske genforening og tog sig dyrt betalt i form af euro-samarbejdet. I dag er alle disse forhold voldsomt afdramatiseret, fordi Tyskland har varetaget sit ansvar så dygtigt.

Alligevel er der en lidt ond pointe i, at det netop er Europas duks, der nu også stiller med begge CL-finalisterne, mens Spanien som repræsentant for de sydeuropæiske problemlande måtte bøje sig for overmagten i de to semifinaler. Tyskland har styr på det meste, ikke mindst sin økonomi, og det er sket gennem hårdt arbejde og de såkaldt tyske dyder, som langt hen ad vejen jo blot er almindelig snusfornuft. Tyskland dikterer den økonomiske hestekur for de kriseramte EU-lande, hvilket er rimeligt nok, eftersom det er tyske skatteydere, der i høj grad betaler oprydningen efter den lånefinansierede fest i Sydeuropa. Men i Athens gader får det folk til at protestere med billeder af forbundskansler Merkel med hagekors og Hitler-skæg. Det er så langt ude, at det gør ondt - og ikke kun i Tyskland.

Det store eksperiment, som det ret beset har været at genoptage et stort, samlet Tyskland i Europas midte, har fået en entydigt lykkelig udgang. Europa er ikke blevet tysk, men Tyskland udtalt europæisk. Den kultur for tilbageholdelse og medinddragelse af partnere og små naboer, som har kendetegnet alle Tysklands politiske ledere siden krigen, giver for alvor afkast i disse år. Tyskland står stærkt, men det udløser ingen debat i sig selv. De sydeuropæiske kriselande finder den tyske medicin for hård, men ingen tvivler for alvor på, at den er nødvendig. Den troværdighed, der omgiver den tyske ledelse, er enorm. Man behøver blot at spørge sig selv, om det samme ville være tilfældet, hvis det var andre af Europas store magter, der indtog denne nøglerolle.

Den tyske renæssance handler dermed ikke kun om fodbold, selv om det hér er særligt tydeligt. Ingen taler længere om »typisk tysk maskinfodbold«. Nej, nu hyldes tysk fodbold for sine kreative sider. Og sådan er det også på andre kulturområder; ikke mindst litteratur, film og kunst, som boomer.

Klicheerne om Tyskland falder på stribe i disse år, og det er ganske tyskernes egen fortjeneste. Tilbage er vist kun den om, at fodbold er et spil for 22 spillere, som Tyskland vinder til sidst. Den er til gengæld mere rigtig end længe.

.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Hvilken verden lever Zuckerberg mon i?
Ingen bare bryster, men gerne påstande om, at Holocaust aldrig fandt sted. Mark Zuckerberg må komme til fornuft.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Hvilken verden lever Zuckerberg mon i?

Ingen bare bryster, men gerne påstande om, at Holocaust aldrig fandt sted. Mark Zuckerberg må komme til fornuft.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Popkulturen har kidnappet dansk radio

Mikael Jalving
Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering.

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her