Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Overgreb

»Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

Denne klare besked har planteskoleejer Keld Bjergegaard modtaget sammen med den nedslående meddelelse, at Roskilde Kommunes ekspropriation af hans areal er stadfæstet.

Herefter er hans eneste mulighed for at opnå et vist mål af retfærdighed og rimelighed at indbringe sagen for domstolene, men en nærlæsning af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse bibringer ikke megen optimisme i det spørgsmål.

Afgørelsen var ikke enstemmig. Seks medlemmer stemte for stadfæstelsen af kommunens overgreb mod planteskoleejeren, mens fire stemte imod.

Der er imidlertid grund til at hæfte sig ved mindretallets begrundelse for at stemme imod. Begrundelsen var, at kommunen kunne have brugt et andet areal til at udvide den plads, som bl. a. Roskilde Festival kan bruge til sit årlige musik- og drukarrangement.

»Mindretallet finder, at arealerne syd for Dyrskuepladsen, som ejes af kommunen, vil kunne anvendes til såvel boldbaner som supplerende servicearealer [...] Da der således findes et brugbart alternativ til realisering af ekspropriationsformålet, finder mindretallet, at hensynet til ejerens interesse i at beholde de eksproprierede arealer må tillægges afgørende vægt,« hedder det i afgørelsen.

Hvis mindretallet havde fået ret, var altså ekspropriationen blevet afvist, men der er grund til at hæfte sig ved forbeholdet. Formuleringen betyder, at hvis ikke kommunens eget areal havde kunnet anvendes til formålet, så havde ekspropriationen også efter mindretallets opfattelse været i orden. Samtlige 10 medlemmer af Natur- og Miljøklagenævnet anerkender altså, at det tjener almenvellet at gøre overgreb på en privat lodsejer med henblik på at tilgodese et privat kommercielt foretagende som en musikfestival, og det er beskæmmende.

Om lovmedholdeligheden i ekspropriationen kan kloge og belæste jurister sikkert skrive mange lærde værker, ligesom det vil blive påpeget, at grundlovens bestemmelse om beskyttelse af den private ejendomsret er tilgodeset med vedtagelsen af en bemyndigelseslov.

Men tilbage står befolkningens martrede retsfølelse. Tilbage står det indtryk, at en kommune kan tilsidesætte almindelig anstændighed med henvisning til en planlov. Det aspekt var borgmesteren i Roskilde tilsyneladende fuldt opmærksom på, da hun for skatteydernes penge hyrede to af forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktorers private pr-firma til at skabe sympati for kommunens og musikfestivalens fælles projekt.

Nu er det sandt at sige set før, at kommuner med hjemmel i planloven har begået overgreb mod private lodsejere for blandt andet at oprette private forlystelsesanlæg som eksempelvis golfbaner, men det gør ikke sagen mindre problematisk. Der sker hermed en temmelig problematisk udvanding af begrebet almenvellet, der vel oprindeligt var tænkt som vej- og jernbaneanlæg, offentlige bygninger, militære anlæg og den slags. Nu har man udvidet hensynet til almenvellet til at være hensyn til nogle mennesker, som i et privat kommercielt foretagendes regi vil sikre sig en årlig musik- og druktur til Roskilde.

Hvad man så vil foreslå, hvis ejeren ikke vil sælge til den pris, man tilbyder? Så må man forhøje tilbuddet eller afstå fra købet. Så enkelt er det. Eller burde være.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.