Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Opgøret

I dag indledes lockouten af landets lærere. Skolerne lukker, eller skruer i hvert fald aktiviteterne ned til et minimum. De ældste elever må se deres afsluttende prøver bragt i fare. De yngste elever må tage med forældrene på arbejde, eller forældrene må tage fri for at passe dem. Eller bedsteforældre må træde til.

Kaos truer, og stridens parter vil som hidtil bruge mange kræfter for at give hinanden skylden for tingenes tilstand. Regeringen holder sig i beredskab og lurer på det mest hensigtsmæssige tidspunkt for et lovindgreb. På den ene side skal man jo give udseende af, at man respekterer den frie forhandlings- og konfliktret, på den anden side har man et ansvar for, at det hele ikke må ende i totalt kaos.

Nu er den danske model og den frie forhandlingsret grundlæggende en illusion, når modparten er det offentlige, som både har lovgivningsmagt og ubegrænset økonomi på sin side. Der er således ikke tale om en økonomisk udmattelseskrig, som er grundstammen i den danske model, det er i sidste ende et spørgsmål om politisk mod eller ej.

Så spørgsmålet er, i hvilken udstrækning politikerne tør bruge den magt, som de har, og stå til ansvar for det.

I den aktuelle situation er der sket en sammenblanding af overenskomststof og lovstof, så kort sagt ser det hele temmelig rodet ud. Hvis og når overenskomstspørgsmålet isoleret bliver løst, står man stadig tilbage med det helt afgørende problem: Kvaliteten af den undervisning, som vore børn og unge får tilbudt.

Lad os i dagens anledning lege lidt med den tanke, at vi faktisk havde en af verdens bedste folkeskoler. Lad os for en stund hygge os med den forestilling, at alle skoleelever forlod folkeskolen med så gode, grundlæggende skolekundskaber, at de uden videre kunne fortsætte på videregående uddannelser eller erhvervsrettede uddannelser.

Lad os drive utopien lidt videre og lege med den tanke, at folkeskolen producerede et intellektuelt råstof, som meningsfyldt kunne konkurrere med andre landes niveau.

Lad os også lege lidt med den tanke, at de såkaldt tosprogede børn erhvervede så grundige skolekundskaber i dansk, at de uden problemer kunne gennemføre en videregående eller erhvervsrettet uddannelse. Hvis lærerne havde kunnet henvise til sådanne resultater, ville de have stået noget bedre i deres bestræbelser på at bevare de stive og kropumulige arbejdstidsregler, som de så stædigt fastholder.

Men som bekendt er virkeligheden ganske anderledes deprimerende. Den ene Pisa-undersøgelse efter den anden dokumenterer et jammerligt lavt niveau for danske skoleelever. Hundreder og tusinder af såkaldt tosprogede indvandrerbørn forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, og for nylig kunne denne avis oplyse, at 18 pct. af eleverne i 9. klasse forlader folkeskolen uden at have bestået afgangsprøven i dansk eller matematik. Denne jammerlige tingenes tilstand skal ses i sammenhæng med, at vi i generationer har lullet os ind i en naiv forestilling om, at vores skoleuddannelsesniveau er vores betydeligste råstof.

Det er på tide, at lærerne vågner op til virkeligheden anno 2013, åbner øjnene og ser den intellektuelle og uddannelsesmæssige armod omkring sig, som de med deres betontænkning har været med til at skabe.

Konflikten vil få en ende, men der vil stadig været meget arbejde at gøre, inden den danske folkeskoleundervisning når op på blot et nogenlunde acceptabelt niveau.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.