Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Forfulgte kristne

I påskedagene 2003 var den invasion i Irak begyndt, som præsident George W. Bush betegnede som et korstog mod terrorismen og dermed vakte mindet til live om de kristne korstog fra 1096 til 1272 og pave Urban II’s ord om en nødvendig hellig krig mod de vantro.

Især hos de militante islamister, hvis mål er at bringe kristendommen til fald.

Kristendommen lever videre som verdens største religion. Af alle trosretninger på kloden er den størst med over to milliarder eller omkring en tredjedel af verdens troende på det religiøse verdenskort. Islam er den næststørste med 1,6 milliarder troende. Og kristendommens indflydelse vokser, ikke mindst i Kina, hvor antallet af kristne trods de problemer, de har haft i verdens folkerigeste nation, om 15 år formentlig vil runde 400 millioner.

Men i mange lande er kristendommen truet, ikke mindst i det Irak, som for ti år siden blev målet for den krig, som præsident Bush indledte efter terrorangrebene i New York og Washington.

Siden invasionen begyndte, er flere end 70 kristne kirker i Irak blevet bombet, og flere end 700 blevet kristne dræbt, heraf 17 præster, og et ukendt antal kristne er blevet bortført. Skærtorsdag 2003 var der over en million kristne i Irak. I dag er der kun en tredjedel af dem tilbage, og de fleste af dem har måttet søge tilflugt i kurdernes selvstyreområde i det nordlige Irak. Mange er flygtet til udlandet. I årevis har de ikke kunnet besøge deres slægtninge i Irak.

Men det er ikke kun i Irak, de kristne har vanskelige vilkår. I det meste af Mellemøsten, i den region hvor Bibelen blev til, og hvor Jesus levede og døde som et mellemøstligt menneske, er kristendommen under pres. Helt aktuelt i Bashar al-Assads Syrien, hvor apostlen Paulus fik kristendommen til at slå rod uden for den jødiske verden, og i Iran, hvor ikke-muslimer må »bøje sig eller forlade landet.«

Engang var Libanon et harmonisk centrum for kristne, muslimer og jøder. Nu er det en iransk vasalstat, hvor Hizbollah især i det sydlige Libanon hensynsløst søger at fjerne ethvert kristent kors, og hvor kirker, der stammer tilbage fra apostlen Paulus er blevet brændt af, revet ned eller ombygget til moskeer.

I det palæstinensisk kontrollerede Gaza kalder Hamas på »islamisk renhed«, samtidig med at kristne klinikker bliver lukket under påskud af, at de er spioncentre. I Egypten er det kun et par måneder siden, at en kvinde og hendes syv børn blev sendt i fængsel i 15 år for at være konverteret fra islam til kristendommen – et varsel om, hvad kristne egyptere kan have i vente fra Det Muslimske Broderskab – og i Tunis skar militante muslimer hovedet af en ung mand, som var konverteret til kristendommen. I Saudi-Arabien bliver bibeler konfiskeret og kirker og kristne symboler forbudt.

I slutningen af 2012 advarede den engelske tænketank Civitas om de farer, der truer kristne i Mellemøsten, og om den fortsatte tavshed om den vold og undertrykkelse, der rammer dem ikke blot i det muslimske Mellemøsten, men også i Afrika og Asien. Det er dybt foruroligende, at vestlige ledere i tavshed ser til, mens kristendommen forfølges i den del af verden, hvor den begyndte.

Men det er en beklagelig kendsgerning, at denne tavshed om undertrykkelsen af kristendommen i muslimske lande formentlig er en konsekvens af de vestlige lederes frygt for, at en kritik vil blive tolket som religiøs racisme. Og at skellet mellem kristne og islamiske troende i disse år uddybes.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.