Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Hykleriets triumf

Det flyder med paradokser i debatlandskabet efter tirsdagens attentat på samfundsdebattør og formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard, selv om der er bred enighed om fordømmelse af ugerningen.

Flere af dem afslører et frapperende hykleri, som fortjener at blive bragt frem i lyset.

På den ene side himler krænkelsesfundamentalister op om, at racisme- og blasfemiparagraffer er nødvendige for at beskytte svage og forfulgte mindretal mod overgreb og sikre, at onde ord ikke efterfølges af onde handlinger. »Vi ved jo, hvad der skete i Tyskland i 1920’erne og 1930’erne,« lyder et tvivlsomt refræn med henvisning til Weimarrepublikkens svigtende evne til at komme nazismen til livs. Derfor var det ikke bare i orden, men i sin tid nødvendigt at retsforfølge Lars Hedegaard for udtalelser, der kunne opfattes som en krænkelse af muslimer. Det hører med som et tankevækkende kuriosum, der er en totalitær stat værdig, at man i Danmark kan blive dømt for ytringer, der er sande.

Hvis det så bagefter viser sig, at det er mindretallets repræsentanter, der griber til vold, så siger de samme krænkelsesfundamentalister: Det er selvfølgelig forkasteligt, men kunne han ikke også bare lade være med at provokere med sine krænkende udtalelser. Man må være forberedt på den slags, når man slynger om sig med forhånende ytringer.

I denne sammenhæng fortjener De Konservatives formand, Lars Barfoed, at blive nævnt. Som justitsminister forsvarede han i forbindelse med retssagen mod Lars Hedegaard racismeparagraffen. I forgårs buldrede han til gengæld efter attentatet mod »mørke kræfter«, der vil demokratiet til livs. Hykleriet har kronede dage blandt det politiske flertal på Christiansborg, der ønsker at bevare blasfemi- og racismeparagraffen. Kænkelseslove fungerer i nogle tilfælde som tilskyndelse til vold efter devisen: Det er jo en forbrydelse at krænke andre verbalt ifølge loven, så vi tager sagen i egen hånd. Det sker ofte i den muslimske verden, hvor der i mange lande er er dødsstraf for blasfemi.

Førsteprisen for hyklerisk logik tager Hollands tidligere justitsminister, Ernst Hirsch Ballin. Efter en krænket muslims likvidering af filminstruktøren Theo van Gogh i 2004 erklærede han i forbindelse med en opfordring til at stramme krænkelseslovgivningen, at van Gogh aldrig var blevet myrdet, hvis man havde haft en lov, der havde kriminaliseret hans udtalelser om islam og muslimer. Er det sådan man skal forstå logikken hos Barfoed og kompagni?

Et andet paradoks gælder dobbeltmoralen. Hvem husker ikke et populært ræsonnement efter massemordet i Norge: Lars Hedegaard, Søren Krarup, Pia Kjærsgaard og såkaldte ”højrepopulister” måtte bære deres del af det moralske ansvar for terroraktionen, for den var et kontinuum af deres dæmoniserende holdninger til islam og indvandring.

Må man med forlov spørge, hvordan denne logik passer på attentatet mod Lars Hedegaard? Er de kulturradikales dæmonisering af Hedegaard og hans meningsfæller en del af historien om, hvor det moralske ansvar for attentatet skal placeres? Eller er attentatet – hvis postbuddet, der ringede på hos Hedegaard, viser sig at være islamist – et kontinuum af de muslimer, der betragter Koranen som en guddommelig åbenbaring, hvor der opfordres til at dræbe de vantro, og at krænkelser af islam skal straffes med døden?

Kære politikere, den mest effektive opbakning til Lars Hedegaard vil være at afskaffe racisme- og blasfemiparagraffen. Det kan kun gå for langsomt.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.