Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder: Historiens moral

Det var Phil Graham, den legendariske udgiver af Washington Post, der i 1963 i en tale til Newsweeks udenrigskorrespondenter udødeliggjorde den floromvundne vending om, at journalister 365 dage om året leverer det første, rå udkast af historien.

Andre havde godt nok sagt noget tilsvarende før, inklusive Graham selv, men det er den nævnte tale, der bliver henvist til, når kommentatorer af og til svinger sig op til at ytre noget principielt og højttravende om pressens rolle i et demokrati.

Historikere er imidlertid ofte og med god grund skeptiske over for, hvad der står i medierne. Meget journalistisk indhold bliver til under tidspres, det er ikke altid baseret på primærkilder, og der er for mange eksempler på, at journalistik er båret af uvidenhed og en utilstrækkelig kildekritik. Derfor foretrækker historikere ofte i deres bestræbelser på at nå frem til en sandfærdig rekonstruktion af en begivenhed at studere dokumenter i stedet for at tygge sig igennem aviser.

Der findes imidlertid også tilfælde, hvor historikernes ensidige fokus på dokumenter begrænser deres mulighed for at beskrive fortiden dækkende. Det er den foreløbig 20 år lange saga om den tidligere DKP-formand Ole Sohn og Moskva-guldet et eksempel på. Her er der grund til at rette den kritiske brod mod nogle af de historikere, der har beskæftiget sig indgående med DKP, Sohn og hans fortid.

Gårsdagens afsløring her i avisen af den sovjetiske embedsmand Vladimir Versjinin og hans rolle som operativt ansvarlig for Moskvas hemmelige valutaoverførsler til kommunistpartier i udlandet var en nyhed for de historikere, der har brugt år på at rekonstruere, hvad der foregik omkring Moskva-guldet.

Hvorfor forsøgte historikerne ikke at finde ud af, hvem der havde ført pennen i de regnskabsprotokoller, som har været en vigtig kilde til belysning af, hvem der modtog den hårde valuta fra Moskva? Hvorfor har ingen historiker forsøgt at grave i dokumenternes oprindelse og stille kritiske spørgsmål til de levende mennesker bag kilderne, heriblandt den sidste KGB-chef i Danmark, Nikolaj Sjatskikh, og den øverste ansvarlige i centralkomiteen for støtten til udenlandske kommunistpartier, Valentin Falin? Hvorfor denne modvilje mod at få dem i tale, som havde ansvar for og i praksis effektuerede udbetalingerne af hård valuta til Sohn og DKP? Så meget desto mere som at man i nogle tilfælde har gjort sig den ulejlighed at få Ole Sohns forklaring på støtten til DKP.

Svarene blæser i vinden og rejser grundlæggende spørgsmål om samtidens holdning til, hvad Den Kolde Krig handlede om. Alene det forhold, at Ole Sohn som tidligere DKP-formand fik millioner af kroner af fjenden til at fremme

Moskvas interesser i Danmark burde diskvalificere ham til en ministerpost i en demokratisk valgt regering. At Sohn alligevel kunne blive minister, er udtryk for en rystende mangel på historisk bevidsthed i Folketinget, folkestyrets fornemste institution. Og at en regering med en socialdemokratisk statsminister har vendt det døve øre til en efterhånden overvældende og uigendrivelig dokumentation af, at Sohn har løjet om sin rolle i Moskva-guldet, giver indtryk af tilstande, som leder tanken hen på en bananrepublik.

Historieløsheden og den moralske opløsning får det til at løbe én koldt ned ad ryggen ved tanken om, hvordan landets førhen største parti ville agere, hvis Danmark på ny skulle blive sat under pres fra en totalitær supermagt, som det skete under Den Kolde Krig.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.