Leder: En svinestreg
En undskyldning er selvfølgelig en undskyldning, også når den kommer med ni års forsinkelse, men af flere grunde har det alligevel et skær af ynkelighed over sig, når tidligere chefredaktør David Trads nu undskylder, hvad han gjorde som chefredaktør for dagbladet Information den 25. november 2003.
Det var den dag, da det ellers i andre sammenhænge ansete dagblad på sin forside beskyldte kirkeminister Tove Fergos presserådgiver, Henrik Gade Jensen, for at være højreekstremist og nære nazistiske sympatier.
Historien viste sig at være det rene opspind, men først efter at skaden var sket: Gade Jensen havde måttet forlade sin stilling, og hans erhvervskarriere var ødelagt.
At undskyldningen fra den daværende chefredaktør i dag fremstår med et skær af ynkelighed over sig, hænger sammen med flere forhold:
For det første burde han som ansvarlig chefredaktør have forlangt dokumentation af sin medarbejder og forhindret, at løgnen overhovedet kom i avisen.
For det andet kunne han umiddelbart have dementeret historien, da han blev klar over, at den var løgn.
For det tredje kunne han have stillet op til interview i Danmarks Radio, der mandag aften behandlede sagen i programserien ”Hængt ud på forsiden.”
For det fjerde kunne han have valgt en mere værdig og fremtrædende form end denne tekst på sin Facebook-profil: »Jeg undskylder over for Henrik Gade Jensen, at vi dengang bragte historien, og jeg undskylder, at jeg ikke tidligere har beklaget den, skulle det vise sig, grundløse anklage.«
Det er tankevækkende, at undskyldningen først kommer efter, at DR har behandlet sagen og udstillet ikke alene David Trads, hans uvederhæftige medarbejder og ikke mindst TV?2’s følgagtige og dybt kritisable adfærd.
Løgnen, der nok var et led i den almindelige pressehetz mod kirkeminister Tove Fergo, havde uoprettelige konsekvenser, men selv da løgnen var åbenbar, tøvede Information og Trads med at erkende det. Efter langvarige forhandlinger blev der udfærdiget et snørklet dementi, som ganske usædvanligt blev bragt på Informations forside.
TV 2, der uden selvstændig research havde accelereret løgnen, erkendte også delvis sin fejl, men fastholdt »retten til at kunne referere fra, hvad der allerede har været offentliggjort i dagspressen.«
Ja, naturligvis, men citatretten og retten til at videregive offentliggjorte oplysninger indebærer ikke nogen ret til at viderebringe retsstridigt, udokumenteret sladder.
På linje med Information gjorde TV2 altså de særeste, verbale krumspring for ikke at indrømme en oplagt fejl.
Det er prisværdigt, at DR på denne måde tager mediernes adfærd under kritisk behandling. Skribenten, som lagde navn til løgnen, Rasmus Lindboe, er i dag pressechef i Advokatsamfundet, og fra ham har man ikke hørt nogen undskyldning, lige som han heller ikke ønskede at stille op til interview i DR om sagen.
Henrik Gade Jensen selv har efter nogle år som ansat i tænketanken Cepos netop påtaget sig et embede som sognepræst på Lolland.
Han kan således have lagt Informations og TV 2’s karaktermord bag sig og helliget sig en værdig karriere, men sagen må give anledning til eftertanke.
Også det faktum, at svinestregen tilsyneladende ikke har skadet de skyldiges videre karrierer.