Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Retten til at krænke

Om få dage udkommer forfatteren Salman Rushdies erindringer om hans år under jorden efter offentliggørelsen af romanen ”De sataniske vers” i 1988.

Satiriske passager om muslimernes profet fik Irans ayatollah Khomeini til at opfordre sine trosfæller til at likvidere forfatteren. To af Rushdies oversættere blev myrdet, en tredje overlevede et attentat, og flere mistede livet under demonstrationer i den muslimske verden. Billedet gentog sig knap 20 år senere efter offentliggørelsen af Muhammed-tegninger i JP. Vestlige regeringer stod ved den lejlighed ikke just i kø for at forsvare de demokratiske principper nedfældet i deres forfatninger.

Rushdie er i sit tilbageblik på de forgangne årtier nådesløs i kritikken af Vesten. Ifølge Rushdie har vi solgt ud af Oplysningstidens kronjuveler. Udgivelsen falder ganske apropos sammen med endnu en Muhammed-krise. En film på YouTube har fortolket Muhammeds liv på en måde, som har bragt sindene i kog i den muslimske verden. Amerikanske diplomater er blevet dræbt, det samme er demonstranter, og ambassader er blevet angrebet.

Desværre må man konstatere, at de seneste dages begivenheder, ligesom håndteringen af Muhammed-kriserne i 2006 og 2008, tjener som en sørgelig bekræftelse på Rushdies kritik.

USA har i et misforstået forsøg på at føre realpolitik forsøgt at balancere hensynet til muslimers religiøse følelser med en fordømmelse af volden, men Washington har ikke sagt et ord om ytringsfriheden og dens grænser. Det er tydeligt, at det store flertal i den islamiske verden, både magthavere og befolkninger, er overbevist om, at den famøse film har overskredet ytringsfrihedens grænser, og at de ansvarlige bør spærres inde, mens præsident Obama bør give alverdens muslimer en undskyldning. Ikke mindst Egyptens præsident Morsi har gjort sig til talsmand for det synspunkt. Det er mildt sagt uklogt, for han får ikke sine krav opfyldt. Det betyder, at han har valget mellem at radikalisere sin kritik eller acceptere ydmygelsen. Ikke noget misundelsesværdigt valg.

Morsis vildfarelse kan hænge sammen med, at Washington ikke har gjort det klart, at ytringsfriheden indebærer retten til at krænke andres følelser, hvad enten de er religiøse eller politiske. Det er en del af en fri og å ben debat i et civiliseret samfund, også selv om nogle ytringer er forkastelige og ikke fortjener andet end foragt og fordømmelse.

For at gøre billedet endnu mere mudret findes der i mange demokratier forældede blasfemilove. Det kan give Morsi og hans ligesindede en opfattelse af, at krænkelsen af religiøse følelser er en alvorlig forbrydelse. Det indtryk forstærkes af vestlige kommentatorer, der erklærer, at ytringsfriheden stopper dér, hvor den bruges til at gøre andre kede af det. Det er noget vrøvl, men en udbredt misforståelse.

De, der har travlt med at angribe ytringsfriheden og en obskur film for de seneste dages vold og ødelæggelser, bør overveje følgende: Hvordan kan det være, at volden under alle disse Muhammed-kriser fra Rushdie til det aktuelle drama finder sted i lande og samfund, hvor borgerne ikke nyder ytrings- og religionsfrihed, hvor den enkelte ikke har ret til at ytre sig kritisk om den ene eller anden religion?

Kunne det skyldes, at en omfattende ytringsfrihed er det bedste værn mod den vold, vi er vidne til i den islamiske verden? Man kan ikke sige sig fri for den kætterske tanke. Derfor bør Obama og hans kolleger i den demokratiske verden gøre det klart, at ytringsfriheden ikke er til forhandling. En gang og for alle.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.