Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Andres regning

52.700 danskere er i fleksjob. 244.700 får førtidspension. 84.300 får sygedagpenge. 32.000 er dagpengemodtagere i aktivering.

13.300 er kontanthjælpsmodtagere i aktivering. 97.500 får dagpenge som ledige. 19.800 får kontanthjælp som ledige. 98.600 ikke-arbejdsparate får kontanthjælp. 2.000 er i forrevalidering. 9.800 er i revalidering. 16.100 får ledighedsydelse og 113.900 er på efterløn.

I alt 784.700 danskere i den arbejdsdygtige alder, der er på en eller anden form for overførselsindkomst og således skal forsøges af de arbejdende danskere.

I en tid, da samfundets langsigtede økonomiske bæreevne for alvor er til diskussion, må samtlige velfærdsydelser af indlysende grunde kulegraves, og lige så evident er det, at fremtidens velfærdsydelser skal være rettet mod dette ene mål:

At det altid skal kunne betale sig at arbejde.

Debatten om regeringens forlig med Venstre og De Konservative om en skatteomlægning er da også dårligt ebbet ud, før de samme partier samt Liberal Alliance har indgået en reformaftale om førtidspensionen og fleksjobordningen.

Der er tale om et problemkompleks, hvis detaljer de færreste evner at gennemskue. Derfor har det ikke skortet på partsindlæg fra såkaldte ”ofre” for reformen, hvis personlige skæbner man let fatter sympati for, men som ikke giver retvisende billeder af reformen og dens konsekvenser.

Ej heller har diverse organisationer været sene til at påkalde sig opmærksomhed med udtalelser om, at »samfundets svageste skal betale regningen«, ligesom opportunistiske politikere på evigt stemmefiskeri blandt danskere på overførselsindkomst forsøger at slå politisk mønt af de sociale dommedagsprofetier.

Ulykkeligvis har der aldrig manglet politikere, der lover danskerne nærmest uendelig velfærd på andres regning. I lange perioder af Danmarks efterkrigshistorie er disse løfter blevet indfriet for dyrt lånte penge som udtryk for den ansvarsløshed, der både har præget og fortsat præger alt for mange medlemmer af Folketinget. Tankevækkende mange levebrødspolitikere er parate til at krydse talløse moralske grænser i bestræbelserne på at bevare det, de kalder et job, men som burde være et tillidshverv.

En af disse moralske grænser har været at love danskerne retten til en livsløn, uanset hvilken skæbne livet end måtte tildele dem. Har man på samfundets regning fået en høj uddannelse, der har ført til et højtlønnet job, har de politiske signaler været, at man har ret til at bevare et job og en løn på dette niveau frem til pensionsalderen, også selv om livet måtte forme sig sådan, at man enten bliver uarbejdsdygtig eller ikke længere er i stand til at arbejde for fuld kraft.

Mere end halvdelen af Danmarks befolkning er på offentlig forsørgelse, og end ikke verdens højeste skattetryk kan længere finansiere denne largesse. Færre danskere skal parkeres på passiv forsørgelse. De, der ender med at blive det, må fremover acceptere ikke at få del i den velstandsudvikling, der måtte blive skabt af de arbejdende danskere, da grænserne for overførselsindkomster for længst er nået.

Regeringen fortjener anerkendelse for at have taget de nødvendige skridt til at reformere førtidspensioner og fleksjob. Forhåbentlig vil reformarbejdet fortsætte med den samme forligskreds, da netop disse livtag med en kuldsejlet velfærdsmodel skal tages af et bredt flertal i Folketinget uden medvirken af de partier, der ved enhver given lejlighed lover danskerne et sorgløst liv på andres regning.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.