Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Eksamenstid

Fra i dag og frem til den 1. juli vil hele verden følge EM i fodbold i Polen og Ukraine, men glæden over at kunne se frem til ypperligt spil på grønsværen blandes med skuffelse, vrede og frustration over det ene værtslands præstation uden for banen.

Da de østeuropæiske naboer i sin tid fandt sammen om værtskabet for EM, skete det ud fra en forestilling om, at de to ville optræde som et makkerpar. Som Østrig og Schweiz gjorde i 2008.

To lande, der tilhører den samme europæiske familie, selv om det ene er medlem af EU, og det andet står udenfor. To lande, der uanset deres forskelle står hinanden nær kulturelt og historisk. Den såkaldte Orange Revolution i Ukraine i 2004 og 2005 gav begrundet håb om, at det polsk-ukrainske parløb ved EM kunne blive en vigtig etape på vejen mod et frit, demokratisk og åbent Europa, der også omfattede Ukraine.

 

Sådan er det ikke gået. Polen og Ukraine står i dag længere fra hinanden politisk og økonomisk end på noget tidspunkt, siden Jerntæppet forsvandt. Polen er et stabilt og velfungerende demokrati, mens Ukraine er et gennemkorrupt autoritært styre, hvor vilkårligheden råder. Forskellen kan aflæses på velstanden. Den polske økonomi er i dag dobbelt så stor, som da Sovjetunionen brød sammen, mens den ukrainske er på samme niveau som i socialismens sidste år.

I den forstand kan EM i fodbold ses som en facitliste for dem, der indædt har diskuteret, hvordan man så smertefrit som muligt bevæger sig fra en statsstyret planøkonomi til en åben markedsøkonomi. Mange eksperter mente, at en gradvis overgang til markedet med en betydelig rolle for staten var den rigtige recept, mens andre forsvarede den såkaldte chokterapi, som indebar en hurtig og radikal introduktion af markedet med begrænsning af statens magt. Ukraine fulgte den første vej, Polen den anden. Selvfølgelig havde Polen et lille forspring, fordi landet ikke var en del af Sovjetunionen og begyndte overgangen til demokrati og marked to år før Ukraine, men den forskel ville for længst have været udlignet, hvis man i nabolandet havde fulgt det polske eksempel.

Det er tankevækkende, fordi Polen og Ukraine på mange områder har rod i en fælles kultur og historie. Polens succes og Ukraines fiasko skyldes alene politiske beslutninger. Kultur bestemmer altså ikke alt. Bygningen af politiske og økonomiske institutioner kan gøre en forskel.

Den tyske og franske regering boykotter EM i Ukraine, men viser sig gerne på tribunerne i Polen. EM tegner til at blive en PR-fiasko for Ukraines præsident, Viktor Janukovitj. Da han kom til magten, erklærede han, at målet var EU-medlemskab og en balancering mellem Bruxelles i vest og Moskva i øst.

I dag kan man konstatere, at Kiev er blevet lagt på is af Bruxelles. Med god grund.

 

Janukovitj bildte sig ind, at han kunne indespærre politiske modstandere, stramme sit greb om samfundet, lukke øjnene for en frapperende korruption og stadig være på lige god fod med EU. Han gjorde regning uden vært, men Vesten må påtage sig en del af ansvaret. Kiev har i årevis fået tudet ørerne fulde af snak om, at Ukraine har en nøgleposition i det geopolitiske spil mellem øst og vest. Janukovitj mente, at Vesten ikke havde råd til at miste Ukraine, og at man derfor ville lukke øjnene for hans udskejelser. Heri tog han fejl. Lad os håbe, at ukrainerne straffer ham ved efterårets parlamentsvalg. EM har han allerede tabt.

.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen