Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Egyptisk justits

Luften var tyk af politik, da Egyptens ekspræsident Hosni Mubarak sammen med sin tidligere indenrigsminister i weekenden blev idømt fængsel på livstid.

Det absurde ved dommen var åbenbart. Den 84-årige Mubarak blev nemlig dømt for noget, han ikke havde gjort. Han havde ifølge rettens afgørelse ikke forhindret drabene på ca. 850 borgere under sidste års oprør på Tahrir-pladsen i Kairo; et oprør, der førte til hans fald i januar 2011.

Til gengæld var retten ikke optaget af alle de overgreb på den egyptiske befolkning, som Mubarak har haft ansvaret gennem de tre årtier, han holdt den arabiske stormagt i et jerngreb. Ifølge iagttagere har retssagen desuden været skæmmet af så mange procedurefejl, at Mubarak har alle muligheder for at blive frikendt ved en appelret.

Frikendt ved første instans blev den faldne diktators to sønner og seks officerer; utroligt når man påtænker, at nogle af dem havde kommandoen over de tropper, der slog ned på demonstranterne på Tahrir-pladsen. Mubaraks sønner blev frifundet på grund af en forældelsesfrist for de anklager for korruption, der i sin tid var blevet rejst mod dem. De blev dog til forskel fra officererne ikke sat på fri fod, da anklagemyndigheden har indledt nye sager mod dem.

Alt dette havde selvfølgelig intet med en fair og retfærdig rettergang at gøre, men var først og fremmest styret af politiske hensyn. Domstolen skulle nå frem til et resultat, som så vidt muligt kan holde sindene i kog mellem første og anden runde i det egyptiske præsidentvalg. Det kunne ikke være anderledes, for hvordan skulle Mubarak og hans regime være i stand til at fælde dom over sig selv? Og hvordan kunne nogen i alvor tro, at et uafhængigt og professionelt retssystem i løbet af 16 måneder ville vokse frem af diktaturets tåger; et diktatur, hvor retsvæsenet var Mubaraks forlængede arm?

I stedet for den farce af en retssag, egypterne og omverdenen blev vidne til, burde man som i Sydafrika efter apartheidregimets fald have etableret en sandhedskommission for at komme til bunds i, hvad der var foregået under Mubarak. Ikke mindst for at få gang i den udsoning, der er nødvendig, hvis Egypten skal lægge fortiden bag sig. At det ikke er sket, er endnu et vidnesbyrd om, at der ikke har fundet en revolution sted i landet, selv om afsættelsen af Mubarak opfattes på den måde.

Det militærregime, der for 60 år siden blev etableret med oberst Gamal Abdel Nassers kup, udgør stadig den dybe stat i Egypten. Militæret har i forbindelse med retssagen mod Mubarak forsøgt at sælge en fortælling til befolkningen, som lyder: Det hele er Mubaraks og nogle få rådne æblers skyld. De er blevet afsat og har fået deres straf, så kan vi andre vel godt komme videre? Det er tydeligt, at det gamle regime lever, om ikke i bedste velgående så dog med afgørende indflydelse på Egyptens udvikling.

Hvordan vil retssagen mod Mubarak påvirke præsidentvalgets afgørende runde, som finder sted i næste weekend, hvor den detroniserede diktators sidste premierminister, Ahmed Shafiq, står over for Det Muslimske Broderskabs Mohammed Morsi?

Det er svært at sige, men et er sikkert: Det kommer ikke til at gå stille af. En sejr til favoritten Morsi vil øge risikoen for et islamisk tyranni og en konfrontation med hæren, mens Shafiqs sejr vil blive set som det gamle regimes genkomst med alt, hvad det indebærer af vold og blodsudgydelser.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.