Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Grænsehandlen

Modsat hvad der synes at være den fremherskende opfattelse i regeringskontorerne og på Christiansborg, er danskerne absolut ikke et ubegavet folkefærd.

Rationelt tænkende danskere ved godt, at det ikke giver nogen reel mening at skulle spænde traileren på bilen og køre ned ad E45 med kurs mod Tyskland eller krydse Øresundsbroen mod Sverige for at købe varer, der ikke blot er afgiftsbelagte i Danmark, men til overflod produceret i Danmark og burde være solgt i Danmark.

Der er tale om en virkelighedsafkobling, som ingen minister eller noget folketingsmedlem nogensinde har evnet at argumentere sagligt for.

Ikke desto mindre har Helle Thorning-Schmidts regering hævet afgifterne på en stribe klassiske grænsehandelsvarer og vil med sit skatteudspil endda nu også pristalsregulere disse afgifter. Ud over at det i sig selv har en inflationsskabende effekt, der er absolut uønsket og på længere sigt kan få alvorlige pengepolitiske konsekvenser, vil det cementere en politik, hvis eneste positive element er at fremme den økonomiske vækst og beskæftigelsen i Sydslesvig, og herigennem styrke samhørigheden med Danmark.

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, påpegede i sidste uge, at en af de store aktører i grænsehandelen har husstandsomdelt reklamer i Gentofte. Det sker kun, hvis det giver forretningsmæssig mening, og da sjællændere foruden brændstofudgiften skal betale for at krydse Storebælt eller Femern Bælt, siger det alt om udviklingen i grænsehandelen, at det nu kan svare sig at reklamere i Gentofte.

Økonomien i grænsehandelen har for danskerne udviklet sig fra klassiske varer som øl, vin, spiritus, sodavand og slik til i dag at omfatte et bredt spektrum af dagligvarer og ferskvarer, blandt andet affødt af den underlødige fedtafgift, som VK-regeringen indførte.

Tankevækkende er det, at vore naboer Sverige og Tyskland i disse år oplever nogle af de mest solide økonomiske vækstrater i Europa, samtidig med at de fører en ganske anden skatte- og velfærdspolitik end Danmark.

Svenskerne har de senere år sænket skattetrykket markant, ligesom momsen på fødevarer er det halve af Danmarks. I Tyskland er skattetrykket og fødevaremomsen endnu lavere, og begge lande profiterer af at have Danmark - landet med verdens højeste skattetryk - som nabo.

Nye tal viser, at grænsehandelen med øl og sodavand er mere end dobbelt så stor, som Skatteministeriet officielt regner med, men alligevel forstærkes afgiftsvanviddet. Det er ufatteligt, at danske regeringer med deres skatteplyndring tvinger danskerne til at gøre deres indkøb i nabolandene og herigennem udflager tusinder af arbejdspladser til især Sydslesvig og i tilgift udløser en omfattende klimabelastning.

Regeringens skatteudspil viser, at end ikke verdens højeste skattetryk længere er i stand til at finansiere en løbsk offentlig sektor. Danmark er et lille land med en meget stor nabo, og derfor må Danmark nødvendigvis harmonisere sine afgifter ned, så de matcher afgifterne i Tyskland. Nettoeffekten for den danske statskasse bliver minimal; ja, faktisk er der grund til at tro, at den vil blive positiv, når transporteffekten indregnes.

Hvor findes den politiker og det parti, der tager opgøret med afgiftsvanviddet og reducerer grænsehandelen til et fænomen for indbyggerne i selve grænselandet? Gør som danskerne - lad fornuften råde.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.